Microsoft styrker sin indsats for at erobre mobiltelefonmarkedet. På 3GSM-messen i Cannes har softwaregiganten netop indgået en aftale med Deutsche Telekoms mobiloperatør T-mobile. Samtidig har Samsung foretaget et paradoksalt opkøb i styresystemudvikleren Symbian, der konkurrerer med Microsofts Windows.
Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?
Samsung, der skal levere en Windows-baseret mobiltelefon i Europa, købte 5 procent af Symbian - prisen var knap 200 millioner kroner. Dermed synes den koreanske hardwareleverandør at spille på begge heste i den gryende konkurrence mellem Symbian og Windows.
Symbian benyttes i telefoner fra for eksempel Nokia og Ericsson, mens Windows-systemet herhjemme har fået premiere i en Orange-telefon, som er produceret af den lille koreanske leverandør HTC.
Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.