Lars Wørzner forlader Fujitsu

Efter syv år hos Fujitsu og Fujitsu Siemens er Lars Wørzner blevet headhuntet til jobbet som ny topchef i konsulenthuset 7N.

Blot en måned efter at have sat sig til rette i stolen som chef for Fujitsus nordiske salg, markedsføring og produktstyring skifter 47-årige Lars Wørzner til jobbet som CEO i det danske ejede konsulenthuset 7N A/S. Han kommer dermed til at stå i spidsen for 500 konsulenter, som udover den danske hjemmebane også er en spiller på markederne i Sverige, Norge, Holland, Polen, Storbritannien, Indien og Kina,

Wørzner, der også har en fortid hos HP og IBM, tiltræder sit nye job 1. oktober, hvor han afløser stifteren af 7N, Jeppe Hedaa. Hedaa overtager til gengæld posten som selskabets bestyrelsesformand fra Navision-stifteren Preben Damgaard, som dog fortsætter som menigt bestyrelsesmedlem.

»Nu skal der nye, professionelle kræfter til, som kan løfte virksomheden videre til nye højder. Og her er Lars Wørzner det helt oplagte valg med alle de kompetencer - både personligt, ledelsesmæssigt og forretningsmæssigt,« siger Jeppe Hedaa.

7N, hvis historie strækker sig 20 år tilbage i tiden, satser på at kunne rulle sit succesrige forretningskoncept ud i flere lande i de kommende år. Det er den udvikling, som Lars Wørzner skal drive.

»Virksomheden har globale ambitioner, og dem glæder jeg mig til at realisere. Og det kommer til at ske med udgangspunkt i den nuværende organisation, som omfatter nogle af den internationale it-verdens dygtigste og mest respekterede specialister – og mange nye talenter, som vi fremadrettet satser på at skulle rekruttere for at kunne indfri virksomhedens muligheder og vækstmål,« siger Lars Wørzner om sit nye job.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S