McAfee skaber kaos med fejlfyldt virus-opdatering

En virus-opdatering frigivet til McAfee antivirus fredag aften skabte kaos. Signatur-opdateringen var nemlig fyldt med fejl. Det er en kæmpe brøler, fortæller sikkerhedsekspert til CRNs søsterblad, ComON.

Fredag aften frigav McAfee en virus-opdatering, som skabte kaos. Opdateringen var nemlig så fyldt med fejl, at den opfattede uskyldige Word-filer, Adope-filer og andre filer som virus-inficerede. Mange virksomheder ringede til sikkerhedshuset CSIS.

»Folk var bekymrede, fordi det så ud som om, at de var massivt angrebet af virus. Det er en kæmpe brøler fra McAfee. Antivirus-producenterne har tit travlt med at skubbe den daglige opdateringen ud til kunderne, at de går på kompromis med kvalitetskontrolen,« siger it-sikkerhedsekspert Peter Kruse fra CSIS til ComON.

Signaturen er den underskrift, man bruger til at finde virus. Signaturen kan med andre ord genkende ormen.

Signatur-opdateringen var fejlbehæftet og gav et meget stort antal såkaldte falsk-positiver. Det oplyser sikkerhedshuset CSIS.

»Da vi kontaktede McAfee fredag aften, var de allerede blevet kimet ned,« siger Peter Kruse.

Opdateringen fangede et stort antal legitime systemfiler og filer til populære programmer, som værende inficeret af virussen "W95/CTX". Flere Mcafee kunder har på grund af deres indstillinger, hvor antivirus programmet skal slette viruskode, haft store problemer. Kritiske komponenter til populære programmer er nemlig blevet fejlagtigt slettet.

Listen omfatter systemfiler og populære programmer som f.eks. Windows XP, Microsoft Excel, Macromedia Flash 7.0, Google Toobar, Adobe, Tivoli Monitoring, HP Secure Path, IBM Director, HP Insight Manager og så videre.

Den komplette liste over programmer fejlagtigt indfanget som W95/CTX, kan findes på følgende URL:
http://vil.nai.com/images/CTX_file_list.pdf

De fleste af disse falsk-positiver lander i McAfee karantæne mappen og kan derfra trækkes ud igen og gendannes, men hvis filerne er blevet slette af McAfee, bør man i stedet anvende Windows System restore:
http://www.microsoft.com/windowsxp/using/helpandsupport/learnmore/systemrestore.mspx

En system restore vil gendanne de slettede filer og rulle systemet tilbage til dets oprindelige tilstand og derved genskabe de slettede komponenter, fortæller sikkerhedseksperten i CSIS.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job