Apple spænder også ben for Samsung i Australien

I Australien har Apple fået udskudt lanceringen af Samsungs Galaxy Tab med tre uger.

Artikel top billede

I tablet-opgøret mellem Apple og Samsung har æblefirmaet opnået endnu en foreløbig sejr. I Australien er det foreløbig lykkes at få udskudt den planlagte lancering af Samsungs Galaxy Tab 10.1 fra den 12. september til slutningen af måneden. Det melder Bloomberg.

Samsung er gået med til at vente med at lancere sin nye tavlecomputer indtil efter en høring den 26. september, hvor Apple vil forsøge at få et fogedforbud mod salget af produktet.

Det er anden gang, at Samsung må udskyde lanceringen af iPad-rivalen i Australien. Allerede for næsten fire uger siden valgte Samsung at bremse for frigivelsen af tavlecomputeren på det australske marked. Det skete efter en høring den 2. august. Samsung understreger dog i en udtalelse, at man fortsat vil kæmpe for at få sin tavlecomputer på markedet i Australien.

I den australske sag hævder Apple at Samsung krænker 10 forskellige patenter og har stjålet sit design fra Apple.

Samsung har hævdet, at den version af Galaxy Tab 10.1 man vil sælge i Australien er anderledes end den, der bliver solgt i USA. Den har ”andre funktioner” og skulle dermed ikke komme i konflikt med patenterne.

Den frivillige aftale om at vente med salg og markedsføring af Galaxy Tab 10.1 i Australien gælder ikke for Samsungs andre smartphones eller tablets.

Der kører sager mellem Apple og Samsung i mange lande. I Europa er opgøret mellem de to selskaber fokuseret på Tyskland og Holland. En tysk domstol forbød først salget af Galaxy Tab 10.1 i hele Europa, men det blev senere begrænset til kun at omfatte Tyskland.

I sidste uge kom en afgørelse ved en hollandsk domstol, som begge parter tolker som en sejr. Her har Samsung fået indtil den 13. oktober til at rette software på sine smartphones, ellers truer et salgsforbud i Europa.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S