Flere sælgere får job

Trods den økonomiske krise ser sælgere optimistisk på fremtiden.

Artikel top billede

Trods gældskriser, blødende aktiemarkeder og økonomisk stagnation regner en stor del af sælgerne i danske virksomheder med, at de i løbet af i år vil opleve øget omsætning og flere nyansættelser.

Ifølge et rundspørge blandt 921 salgsledere, som sælgernes fagforening Business Danmark gennemførte i foråret, regnede to ud af tre (68 procent) af de adspurgte med stigende omsætning for hele 2011. For sælgere i it-og telebranchen var optimismen også til at få øje på. 66 procent regnede med stigende salg.

Til sammenligning var det i 2010 kun omkring hver anden (54 procent), der regnede med øget omsætning

Flere nye kolleger
Også når det gælder udsigten til nyansættelser er it- og telebranchen helt i front, når det gælder tiltro til udviklingen i 2011.

Næsten hver anden it-sælger (44 procent) regnede med, at der ville ske personaleudvidelser i løbet af i år, mens gennemsnittet for samtlige brancher lå nede på en ud af tre (35 procent) mod en ud af fire (24 procent) i 2010.

De positive forventninger til 2011 er indtil videre blevet bekræftet. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er ledigheden blandt medlemmerne i Business Danmarks arbejdsløshedskasse faldet markant i løbet af foråret.

Fra august i fjor og frem til marts i år lå arbejdsløsheden blandt sælgerne og vippede omkring fem procent. Men siden da er tallet droppet, så ledigheden i juli i år nåede ned på 4,3 procent

Flere pessimister
Med til den positive historie hører dog, at der blandt it-sælgerne findes en relativt stor gruppe, som ser mere sort på fremtiden end gennemsnittet.
Næsten hver femte it-sælger (19 procent) forventede faldende omsætning mod et gennemsnit for alle brancher på blot 12 procent.

Læs mere om sælgere og salg i it-kanalen i CRNs særtillæg Q4, som udkommer i dag.

Og mellem hver sjette og syvende (15 procent) forventer, at 2011 kommer til at byde på personalenedskæringer mod et gennemsnit for alle brancher på 11 procent.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S