Har man først fået en netbankkunde til at hoppe på sin phishingmail, er det ret nemt at komme videre gennem den beskyttelse, som NemIDs fysiske nøglekort egentlig skulle yde mod kriminelle.
Det kræver blot, at man som kriminel siddder klar til at gennemføre netbankkuppet i realtid.
Når ofret indtaster sine bankoplysnninger på den fup-side, man har ledt ham hen til gennem phishing-mailen, skal man selv side klar til at indtaste hans oplysninger på den rigtige netbank-side.
Når NemID-systemet spørger, hvilken talkode, der hænger sammen med et givent tal, giver man blot spørgsmålet videre til phishing-ofret, som troligt vil taste det rigtige tal ind fra sit NemID-nøglekort.
På denne måde lykkedes det for net-kriminelle at bryde ind i otte Nordea-kunders netbanker og stjæle penge, som blev overført til udenlannske konti.
Selvom fup-banksiden virkede overbevisende, havde de kriminelle tilsyneladende ikke gjort sig særligt store anstrengelser med selve phishingmailen.
Indholdet, i den mail, som fik de otte Nordea-kunder til at hoppe på limpinden, lyder således:
Fra: Nordea
Emnelinje: Pmindelse
Indhold:
Dette er en hfligheds pmindelse om, at din konto skal verificeres.
For at modtage uafbrudt tjenester, skal du kontrollere dine oplysninger med det samme.
For at bekrfte din konto, skal du klikke p nedenstende link, logge ind og flge de anvisninger:
Hilsen,
Nordea
Falsk webside med genkendelseseffekt
Ved at klikke på linket bliver man viderestillet til en side, der ser således ud. Det er en forfalsket webside, som til forveksling ligner et originalt NemID-login. Her høstes brugernavn og password.
NemID login-formen er i virkeligheden et billede og ikke en applet, som det er tilfældet med det rigtige login. Kilde: CSIS.
Koden fra kodekortet
I det videre forløb skal snyderen indhente den sekscifrede kode fra kodekortet.
Snyderiet er givetvis sket i realtid, hvilket medfører at brugeren har skrevet direkte til den kriminelle.
Det betyder, at den net-kriminelle via fupsiden har snuppet brugernavn og password og med det samme tastet disse værdier ind i på bankens rigtige hjemmeside.
Herefter har snyderen, der har indfanget brugeren i sit spind, bedt om koden fra kodekortet.
Den godtroende bruger har givet koden til den net-kriminelle, der nu har fri adgang til kontoen.
Det er ikke kun Nordea, der har været udsat for dette phishing-angreb. Også andre pengeinstitutter eksempelvis Swedbank og betalingstjenesten PayPal er med på listen.
