Farvel Twitter - sådan bruger du Facebook-abonnementer

Med Facebook-abonnementer får du de bedste funktioner fra Twitter. Læs her, hvordan du kan kommunikere med dine business-kontakter og få opdateringer fra Hollywood-stjernerne.

Artikel top billede

Twitter er Hollywood-stjernerne og de store forretningsfolks foretrukne sociale netværk.

Derfor har vi også tidligere fortalt, hvordan du bliver super-sej til at bruge Twitter.

Men desværre har Twitter aldrig for alvor fået fodfæste i Danmark og bærer præg af at blive brugt af et mindre indspist netværk, der primært består af mediefolk og it-iværksættere. 

Facebook har til gengæld altid nydt stor popularitet på vore breddegrader, og med Facebooks nye abonnement-funktion får du næsten de samme muligheder, som du får med Twitter.

Forskellen er blot, at publikummet på Facebook er større. 

Med Facebook-abonnementer kan du abonnere på opdateringer fra folk, uden at du behøver at blive venner med dem eller "synes godt om" dem. Men du kan naturligvis også gøre det muligt for folk at abonnere på dine opdateringer.   

Sådan tegner du abonnementer

Det er let at tegne abonnement på andre folks updates. 

Det kræver blot, at de har slået funktionen til, og når de har det, bliver det markeret med en "abonner knap" i højre hjørne af deres profil.

Du kan se knappen her:

Ønsker du abonnere på personens opdateringer, klikker du naturligvis blot på knappen, og herefter vil opdateringerne automatisk havne i dit nyhedsfeed side om side med opdateringer fra dine venner. 

Den store fordel ved at tegne et abonnement er, at du kan få opdateringer fra en person uden at blive venner eller "synes godt om" vedkommende. 

Det betyder også, at du ikke behøver at dele dine opdateringer med personen, som det ville være tilfældet, hvis I blev venner.

Abonnerer du eksempelvis på updates fra Facebook-stifteren Mark Zuckerberg kan du altså se opdateringer fra ham, men han modtager ikke dine opdateringer. 

Juster antallet af opdateringer

Selv om folk har slået abonnements-funktionen til, er det naturligvis ikke ensbetydende med, at de også vælger at bruge den. 

Eksempelvis kan der godt gå uger mellem, at Mark Zuckerberg skriver en opdatering, mens andre folk opdaterer overdrevent meget. 

Men du kan heldigvis vælge at tynde ud i de opdateringerne, fra de folk, der er lidt for flittige ved tasterne. 

Det gør du ved at klikke på på abonner-knappen og herefter vælge, hvilke typer opdateringer du vil have. Eksempelvis kan du vælge kun at modtage "de vigtigste".

Dette trick kan du både bruge med dine venner og med folk, som du kun abonnerer på. 

Hvordan finder jeg folk?

Der findes mange mennesker, der er interessante at følge på Facebook. Men hvordan er det lige, at jeg finder jeg dem? 

Som udgangspunkt kan du jo prøve at søge efter personer, som du i forvejen beundrer eller finder interessante. Det kan være sportsstjerner, politikere eller musikere.

Men som du måske allerede har opdaget, kommer Facebook også automatisk med forslag til personer, som du kan tegne abonnement på. 

Forslagene kommer på baggrund af, hvem som dine venner allerede abonnerer på. Eksempelvis foreslår Facebook på den baggrund, at skribenten af denne artikel skal følge den danske Manchester United-målmand Anders Lindegaard og den amerikanske skuespillerinde Jessica Alba.

Sådan får du abonnenter

Vil du gerne have mulighed for at få abonnenter på din Facebook side, slår du det til ved at gå ind på Facebooks abonnement-side, som du finder her.

Her skal du blot klikke på den grønne knap "tillad abonnenter".

Efterfølgende skal du vælge, om alle skal have lov til at kommentere på dine opdateringer, eller om det kun skal være dine venner eller dine venners venner.

Når du har valgt det, kan folk der besøger din side i fremtiden vælge at klikke på abonnér-knappen i stedet for at tilføje dig som ven. 

På din virksomheds hjemmeside kan du opfordre de besøgende til at tegne abonnent på dine opdateringer.

Det giver dig en meget personlig og direkte kommunikationskanal med dine kunder og branche-kolleger, hvor du kan give opdateringer om nye produkter, tilbud og måske iscenesætte dig selv som en ekspert inden for dit område.

Fordelen ved at bruge abonnements-funktioner fremfor at blive venner med folk er, at dine abonnenter får dine opdateringer, mens du slipper for at modtage deres opdateringer. Samtidig får dine abonnenter kun dine såkaldte "offentlige opdateringer", hvilket gør det lettere for dig at kontrollere, hvilke informationer du deler. 

Sådan skriver du til dine abonnenter 

Når du i fremtiden skal lave Facebook-opdateringer, vælger du "offentligt", hvis du ønsker, at dine abonnenter skal modtage dine opdateringer.

Ønsker du blot at kommunikere med dine venner, vælger du naturligvis "venner".

Du skal dog huske, at dine offentlige opdateringer ikke kun vil være synlige for dine abonnementer og venner, men for alle folk på Facebook, der besøger din profil.

Forskellen er blot, at dine abonnenter modtager opdateringerne direkte i deres nyheds-feed.

Læs også:
Fræk iværksætter: Jeg har 130.000 fans på Facebook 
Sådan bliver du super-sej på Twitter

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra XFlow

    Digitalisering kræver mere end digitale blanketter

    Kommunerne har digitaliseret indgangen for borgerne. Men bag skærmen håndteres mange arbejdsgange stadig manuelt mellem systemer, mails og organisatoriske siloer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S