Først blev der hængt overvågningskameraer op, så ordensmagten og andre autoriteter kunne efterforske forbrydelser, når de var blevet begået.
Så kom overvågningskameraer integreret med ansigtsgenkendelses-software, og nu er teknologien kommet til, at kameraerne også kan spotte forbrydernes bevægelsesmønstre, så en speciel gang eller gestikuleren kan udløse en alarm.
Forskere ved New Yorks er Universitet i gang med at undersøge, hvordan filmteknikken motion capture kendt fra blandt andet Steven Spielbergs biografaktuelle film om Tintin kan bruges til at identificere efterlyste forbrydere eller ligefrem folk, der er i gang med at udføre en kriminel handling.
Det skriver Scientific American.
Problemer i den virkelige verden
Blandt andet er associate professor Chris Bergler ved New Yorks Universitet gået i gang med at benytte motion capture-teknologien til at finde ud af, hvordan en person går, når vedkommende har rygsækken fyldt med sprængstoffer.
For der er stor forskel på, hvordan en person går med og uden en byrde at bære på, kan han konstatere efter at have benyttet motion capture-teknikken med dertilhørende tøj med sensorer, som kameraerne sigter efter.
Problemet i den virkelige verden i forhold til den slags laboratorium-forsøg er naturligvis, at man ikke kan vide, om det reelt er en bombe eller øl, som rygsækken er fyldt med, og som får personen til at skrabe fødderne mod jorden.
Den virtuelle bombe
Tilbage i 2004 fik New Yorks politifolk øjnene op for, hvad kamera-teknologien potentielt kan bruges til, når de scannede fodgængere for eventuelt at spotte terrorister i kølvandet på terrorangrebet mod The Big Apple den 11. september 2001.
"De spurgte os, om vi kunne finde selvmordsbombere, og det er derfor, vi eksperimenterer med at med at måle kunstig vægt," forklarer Chris Bergler.
Forsøg med ansigtsgenkendelsessoftware har afsløret, at der ofte er store fejlkilder behæftet i studierne, fordi personer i nogle tilfælde maksimalt må fire meter fra kameraet. Derefter bliver ansigtet ikke genkendt længere.
"Det er derfor, vi arbejder på noget, som vi kalder "iboende biometri", som går ud på aflæse mønstre i dit kropssprog, din timing, din gang, brugen af hænder, når du taler. Den slags er meget svært at forfalske," forklarer Chris Bergler til Scientific American.
Han regner med, at det vil tage omkring 10 år, før din iboende biometri vil kunne bruges på lige linje med eksempelvis software-ansigtsgenkendelsen.