Tillidsfolk trækker støtten til ledelse i fyringssag

Afskedigelsesprocessen i Region Midtjylland, der truer 40 it-ansatte, er ikke foregået sobert og ærligt, mener medarbejderrepræsentanterne, der nu trækker støtten til ledelsen.

Artikel top billede

Medarbejderudvalget i Region Midtjylland trækker nu støtten til det afskedigelsesforløb, som truer 40 it-medarbejderes job i Region Midtjylland, fordi ledelsen mener, at medarbejderne ikke er kompetente nok.  
 
Det fremgår af en erklæring, som medarbejderudvalget har mailet til alle medarbejdere i Region Midtjyllands it-afdeling.
 
"Vi føler, der er behov for at klargøre, at beslutningen om at forflytte, omplacere eller afskedige et antal medarbejdere i regionens IT, er foregået uden vores billigelse eller medvirken." 

"Medarbejderne i LMU (lokale medarbejderudvalg) blev orienteret om beslutningen om eftermiddagen, dagen før LMU-mødet, og vi har ikke haft mulighed for indflydelse på - eller dialog om processen før dette," fremgår det af mailen. 
 
Ikke sobert og ærligt
Når medarbejderrepræsentanterne finder det nødvendigt at trække støtten, skyldes det ifølge erklæringen, at medarbejderrepræsentanterne "kun kan støtte op om processen, såfremt den foregår på en sober og ærlig måde. I lyset af hvordan vi har set processen indtil nu, mener vi ikke, at dette er sket," hedder det i mailen til de omkring 300 medarbejdere.
 
Af den oprindelige orientering fra it-chef i Region Midtjylland, John Lodahl, om den forestående afskedigelsesplan, fremgik det, at medarbejderudvalget på det tidspunkt bakkede op ledelsens omstruktureringsplan.
 
"Forslaget til processen mm. blev drøftet i vores LMU i går, 2. november, og der er enighed om planen for processen," stod der på intranettet hos it-afdelingen i Region Midtjylland.
 
Få dage efter fortalte næstformanden i it-medarbejdernes lokale samarbejdsudvalg i Region Midtjylland, Connie Waldstrøm, at samarbejdsudvalgets deltagelse i beslutningen bestod i, at ledelsen forelagde planen for medarbejderrepræsentanterne.
 
"Det er en ledelsesbeslutning, vi får forelagt på det lokale medarbejderudvalg, og der går vi ind i en konstruktiv dialog," sagde hun til Computerworld.
 
Medarbejderrepræsentanterne i Region Midtjyllands it-afdeling holder i erklæringen it-ledelsen i Region Midtjylland ansvarlig for manglen på de rette kompetencer blandt medarbejderne.
 
"Situationen, som vi nu står i, er efter vores mening et resultat af manglende rettidig omhu fra ledelsens side. De problemer, som man nu ønsker at løse ved forflytning, omplacering eller afskedigelse af medarbejdere, skulle være konstaterede og taget vare på af RMIT ledelsen i den takt, de er opstået," skriver repræsentanterne.
 
Hos HK Kommunal Østjylland fortæller formand Hans-Henrik Hansen, at han ikke har set indholdet af den konkrete mail. Men han mener umiddelbart, at medarbejderrepræsentanternes reaktion i form af at trække støtten bekræfter de kritikpunkter, han tidligere har understreget overfor direktionen i Region Midtjylland. Her anklagede HK ledelsen i REgion Midtjylland for embedsforsømmelse.
 
"At det her er en forceret og uskøn proces og at man ikke har haft indflydelse på kriterierne for udvælgelsesprocessen," siger han.

Hos Region Midtjylland mener it-chef Jørn Lodahl, at HK's fokus på udvægelseskriterier bygger på en misforståelse.

Udvægelseskriterier er nemlig kun relevante, hvis man skal reducere medarbejderstaben med x procent. Og i den aktuelle situation er der ikke tale om en sparerunde.

Jørn Lodalhl tolker ikke mailen fra medarbejderrepræsentanterne sådan, at de trækker støtten.

"Jeg har en fin dialog med HK. Vi har ikke drøftet den konkrete mail her, men det kan være vi gør det. Vi taler sammen i dag også," siger han.  

Senere torsdag har fagforbundet HK indkaldt alle ansatte i regionens it-afdeling til et møde om afskedigelsesprocessen.

Det, mener Jørn Lodahl, er positivt.

"Jeg synes, det er fint at mødes og støtte hinanden i sådan en situation. Det tror jeg, der kan komme noget fakta og nogle nuancer ud af," siger han.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse