Der bliver travlt i de teleselskaber, der deltager i forårets auktion over 800 Mhz-båndet.
Fra slutningen af næste år, når frekvenserne er fordelt og tilladelserne givet, har selskaberne mindre end to år til at få et mobilt bredbånd udbygget, så det dækker hele Danmark inklusive udkantsområder med minimum ti Mbit.
Den opgave bliver om ikke umulig, så meget svær at løse, siger TDCs netværks-direktør Jess Ibsen.
Problemet er, at erhvervs og vækstminister Ole Sohn og partierne bag teleforliget vil have mobilt bredbånd til at erstatte traditionelt ADSL-bredbånd i yderområderne, hvor danske husstande i dag ikke kan få en internetforbindelse med tilstrækkelig hastighed.
"Det er nogle meget ambitiøse dækningskrav (i auktions-oplægget, red), fordi man ser LTE som en ertsatning for de øvrige bredbåndsteknologier," siger Jess Ibsen til ComON.
Er det reelt en erstatning for ADSL?
"Well, man kommer da langt med LTE, men det dur ikke som fuld erstatning. Tag for eksempel tv. Hvis nettet skal bruges til tv-billeder som i TDC Home Trio, hvor der også skal være båndbredde til overs til netsurfing, så skal der 15-20 Mbit til. Den slags båndbredde kommer efterhånden, men vi er der ikke endnu," siger Jess Ibsen.
En af udfordringer med LTE er, at brugerne skal deles om den samledes båndbredde - og jo flere, der deles om den samme kage, jo mindre stykke får hver enkelt.
Et andet problem er, at størrelsen på de frekvensblokke, som teleselskaberne kan byde på i auktionen, er relativt små. Jo mindre frekvensblokke, jo lavere båndbredde, siger TDC-direktøren.
Begge begrænsninger kan overkommes ved at sætte flere master op. Men her er det, at teleselskaberne støder mod den tredje udfordring: Sløv og dyr kommunal sagsbehandling.
Branchetalerøret Telekommunikationsindustrien har flere gange tidligere beklaget sig over, at det i mange kommuner er meget langsommeligt og besværligt at få tilladelser til at sætte nye master op - også selvom de manglenede tilladelser går ud over mobildækningen i området.
Den situation bliver næppe bedre med LTE-nettets udrulning under de rammer og dækningskrav, som erhvervsministeren foreløbigt har udstukket.
"Nogle af områderne på dækningskortet har en del fredede områder, især ude ved Vestkysten, og der kan det blive særligt vanskeligt at få tilladelse til at sætte master op," siger Jess Ibsen.
Teleanalytiker John Strand rundsendte i sidste uge en mail, der beskrev teleselskabernes problemer med kommunerne:
"En del af disse master, der skal sættes op, skal stå i naturområder og der vil naturfolk gøre store indsigelser mod mobilmaster, der skæmmer naturen - på den anden side så var det "nemt" at få gjort plads til nogle vindmøller i Thy, så den del går vel lige så let som at få skabt vindmøllecenteret i Thy, når Ole Sohn skal have lavet dækning. Tro mig, de master, der skal bruges til at dække de 205 postnumre, vil få antallet af klagesager på naturområdet til at eksplodere," skrev John Strand.
Det er i alle de områder, der er omfattet af dækningskortet, at teleselskaberne skal kunne tilbyde mobilt bredbånd med mindst ti Mbit, men endnu er 4G-teknologien knapt nok i stand til at levere så meget. Det kommer først efterhånden, påpeger TDCs netdirektør:
"I teorien kan LTE nå op omkring 100 Mbit, men i praksis oplever vi omkring 30 Mbit i dag. Og det når vi med frekvensblokke på 20 Mhz. I auktionsmaterialet for 800 Mhz-båndet er blokkene mindre - ned til fem Mhz bredt. Det gør det svært at nå op mindstekravet på ti Mbit," siger Jes Ibsen.
