Spilfirmaet Zynga er både elsket og hadet på nettet - elsket for sine vanedannende spil som Farmville og CityVille og hadet for de samme spil, der kritiseres for at bryde med anerkendte spilprincipper og skabe en "negativ afhængighed" hos spillerne. Men Zynga er også både elsket og hadet hos sine egne medarbejdere. Det afslører en artikel i New York Times, der ser nærmere på den helt unikke data-fokuserede kultur hos virksomheden.
Zynga er på vej til en børsnotering og firmaet har ingen problemer med at finansiere opkøb. Men der er ikke mange, som har lyst til at blive slugt af Zynga.
I juli forsøgte Zynga at købe spilfirmaet PopCap for mere end fem milliarder kroner i kontanter. PopCap afviste tilbuddet - man havde hørt for meget negativt om Zyngas arbejdskultur - og blev i stedet solgt til Electronics Arts for et beløb i kontakter og aktier, der var én milliard kroner mindre end det Zynga ville betale (dog med mulighed for yderligere milliarder hvis bestemte mål bliver opfyldt).
Det lykkes heller ikke for Zynga at overtage det enormt succesfulde finske spilfirma Rovio, som står bag Angry Birds-serien.
Zynga bliver ledet af Mark Pincus, som angiveligt er helt besat af at samle data - han graver sig gennem alle rapporter og bruger regneark til at holde styr på alle Zyngas spil og ansatte. Hver uge skal afdelingslederne sende rapporter med tal for alt fra trafik til kundetilfredshed. En gang i kvartalet skal hvert hold definere sine prioriteter under et Intel-inspireret system kaldet "objectives and key priorities".
De ansatte klager over lange arbejdstider og stramme deadlines. Det forventes at de ansatte yder overarbejde, cheferne forsøger at mikrostyre alle projekter, og hvis den enkelte medarbejder ikke kan leve op til målene, er der kort vej til fyring.
Zynga beskrives som en føderation af bystater, hvor de enkelte udviklerhold handler autonomt og bekriger hinanden for at nå de bedste resultater. Det er hårdt, brutalt og resultatdrevet. Alle ansatte bliver målt på deres resultater - hvad enten de arbejder i chefetagen eller kantinen.
Denne unikke kultur har hjulpet Zynga med at vokse hurtigere end de fleste andre internet-firmaer - men den gør det også svært at holde på medarbejderne og tiltrække de bedste hjerner.
"Det minder om en investeringsbank i New York. Det er data-centreret, og det er intenst," siger analytiker Lou Kerner fra Liquidnet, der har fungt Zynga i flere år.
Zynga har kun eksisteret i fire år, men firmaet kan allerede præstere et overskud - næsten en milliard kroner i år. Firmaets spil har 270 millioner unikke brugere om måneden.
Men kulturen beskrives som nådesløs. Spiludviklerne bliver hele tiden presset til grænsen. Nogle stortrives i dette miljø, mens andre er på sammenbrudets rand. New York Times har talt med tidligere medarbejdere hos Zynga, der fortæller om verbale tæsk fra Pincus, trusler fra chefer og kolleger med nervesammenbrud.
Der er både pisk og gulerod. Zynga er kendt for at belønne sine medarbejdere med store aktiepakker og rejser. Hele holdet bag Mafia Wars blev sendt til Las Vegas med lommepenge og værelser på luksushoteller.
Men Pincus leder også systematisk efter svage medarbejdere - det, han kalder "Missing In Action" - som bliver sparket ud.
Zynga er ikke de eneste som har problemer med arbejdskulturen. Både Electronics Arts og Blizzard Activision er blevet sagsøgt af tidligere medarbejdere, som bl.a. følte sig presset til at arbejde længere end tilladt. Så der kan være tale om et generelt problem for spilbranchen.
