Hvad skal et piratparti kæmpe for?

De tyske pirater har også en mening om andet end piratkopiering. Nu gør de klar til det næste valg.

Artikel top billede

I mange europæiske lande er der opstået piratpartier, men ingen af dem er så succesfulde som de tyske pirater. I nogle meningsmålinger ligger piraterne til at få 10 procent af stemmerne på landsplan i Tyskland og 8,5 pct. af vælgerne i Berlin stemte på partiet ved delstatsvalget i september. Nu har det fem år gamle parti afholdt sin landsforsamling, hvor man skulle forsøge at udarbejde et program.

Piratpartiet bliver ofte anklaget for at mangle svar på aktuelle politiske spørgsmål. Men nu har de tyske pirater formuleret klare holdninger på en række områder - og her handler det ikke kun om copyright, open source og it-politik. Piraterne ønsker blandt andet en garanteret mindsteindkomst til alle borgere (BGE, Bedingungslosen Grundeinkommen) - altså nærmest en slags borgerløn - og man vil arbejde for en folkeafstemning på dette område.

Landsforsamlingen var partiets største nogensinde med 1.322 deltagere og der blev debateret heftigt i 17 timer frem til søndag aften.

"Vi har bevist, at et kaotisk ungt parti også kan formulere seriøs politik," sagde partiformand Sebastian Nerz efter mødet. Han har tidligere udtrykt ambitioner om at få partiet med i regeringen.

Men indtil videre skal piraterne forberede sig til det kommende valg til forbundsdagen i 2013. Her får piratpartiet en chance for at bevise, at der ikke kun er tale om et Berlin-fænomen.

Den første test kommer dog allerede i maj 2012, hvor der holdes landdagsvalg i Slesvig-Holsten. Partierne håber at kunne gøre deres indtog i Kiel, som ellers er en konservativ højborg.

Partiet vil blandt andet kæmpe for legalisering af narkotika og en adskillelse af kirke og stat. Programmet indeholder også krav om større transparens i offentlige udbud og en reform af ophavsretten.

På et senere tidspunkt vil piratpartiet formulere sine holdninger inden for sundheds- og udenrigs-politik.

Ifølge analysefirmaet Forsa har Piratpartiet formået at tiltrække de vælgere, der er utilfredse med det eksisterende politiske system. Det er vælgere, som tidligere har brugt De Grønne som "protestparti". Nu er det piraterne, der har tiltrukket de unge vælgere med løfter om nye politiske vinde.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S