Nu har NASAs Kepler-satellit opsporet de mindste planeter, som nogensinde er observeret omkring en fjern stjerne. De to planeter har 0,87 og 1,03 gange Jordens diameter og de har muligvis samme substans som vores planet.
Tidligere har man primært observeret store gasgiganter, som er lettere at spotte på grund af deres størrelse. Den mindste exoplanet fundet indtil nu havde 1,42 gange Jordens diameter.
De nye planeter er døbt Kepler 20e og 20f og de ligger i et solsystem omkring 1000 lysår fra vores, hvor der allerede er fundet tre andre gasplaneter.
Men desværre er det nok ikke her, man skal lede efter fremmede civilisationer. De to planeter ligger meget tæt på stjernen og den gennemsnitlige temperatur menes at være på mellem 400 og 850 grader.
Forskerne mener dog, at der kan være skyer på den køligere side, der vender væk fra solen.
Det er kun få uger siden, at Kepler-satellitten fandt den hidtil mest sandsynlige kandidat som Jordens tvilling. Kepler 22b ligger i den rigtige afstand til sin stjerne og har en behagelig gennemsnits-temperatur på 22 grader. Den er 2,4 gange større end Jorden og ligger 600 lysår væk.
Kepler-satelliten har allerede fundet mere end 2.000 mulige planeter - men Kepler 22b er den første Jord-lignende planet, der ligger i den rigtige zone.
Nu mangler man bare en kombination af Kepler 22b og de nye 20e og 20f - en mindre planet, der ligger i den rigtige afstand til sin sol.
Frivillige jagter planeter
Faktisk kan alle være med til at analysere data fra Kepler og lede efter planeter. I december sidste år startede et crowdsourcing-projekt kaldet Planet Hunters, hvor frivillige internet-brugere hjælper med at grave sig gennem den gigantiske datastrøm med lyskurver fra satelliten.
Der er nu knap 70.000 deltagere i projektet og de har allerede fundet de første planeter. Planet Hunters bliver beskrevet som "verdens største distribuerede supercomputer til mønstergenkendelse".
Projektet fyldte et år den 16. december og i den anledning har man opgjort, at brugerne samlet har brugt mere end 100 år på at lede efter fjerne planeter.
I den kommende skal datamængden firedobles og Planet Hunters forventer at man snart kan modtage data næsten i realtid fra Kepler.
Samtidig er der sket nedskæringer i Kepler-holdet hos NASA, så man er i stigende grad afhængig af frivillig hjælp.
Stjernerne skælver
ComON har tidligere skrevet om jagten på Jordens tvilling. Kepler-satellitten blev sendt op den 7. marts 2009 og befinder sig nu i kredsløb om Solen. Formålet med dette NASA-projekt til over tre milliarder kroner er dels at lede efter uopdagede planeter omkring fjerntliggende stjerner og dels at forstå stjernernes opbygning og udvikling.
Med Kepler-satellitten har astronomerne fået adgang til den bedste stjerneseismograf, der nogensinde er bygget. Stjerneseismologi er et forskningsfelt, hvor man undersøger stjerners opbygning ved bl.a. at lede efter det, der her på Jorden kaldes et jordskælv, men som på en stjerne kaldes et stjerneskælv.
Kepler-satellitten holder konstant øje med en bestemt sektor i stjernebilledet Svanen (Cygnus), hvor den måler lysstyrken for mere end 150.000 stjerner hvert sjette sekund. Den leder efter de små udsving i lyset fra stjernen, som kan skyldes at en planet passerer forbi. Det store mål er at finde en planet der ligner Jorden i den zone rundt om stjernen, hvor der er mulighed for flydende vand.
Denne metode er anderledes end den normale jagt efter exoplaneter, hvor man forsøger at måle de udsving i stjernens rotation, som kan skyldes at planeter "trækker i" den. Med denne metode finder man typisk meget store og tunge planeter, som er meget tæt på deres sol, fordi påvirkningen her er stærkest. Det er da heller ikke lykkes at finde en Jord-lignende planet med denne metode endnu.
Et lille blink i kosmos
Kepler skal måle stjernernes lysstyrke og sende data tilbage frem til 2015, men missionen slutter officielt allerede i 2012. Efter denne dato er det muligvis overladt til frivillige grupper som Planet Hunters at analysere data fra Kepler.
NASA har været meget tilbageholdende med at dele projektets data - man har ønsket at være helt sikker, inden man gik ud til offentligheden.
En planet som Jorden tager et år om at gennemføre et kredsløb rundt om Solen og astronomerne er derfor nødt til at vente et år på at se, om det lille blink som signalerer at planeten passerer forbi sin stjerne gentager sig eller om der var en helt anden årsag til udsvinget i lysstyrken. Først når det samme lysblink er observeret to eller tre gange med samme tidsmæssige afstand, kan man være helt sikker på, at der er tale om et objekt som kredser rundt om stjernen.
Planet Hunters projektet bliver præsenteret i den nedenstående video:
