Artikel top billede

Her er fremtidsplanerne for Windows Phone

Lækket roadmap afslører, hvordan Microsoft vil opdatere Windows Phone-styresystemet i 2012.

Læs også:

Microsoft fjerner Windows Phone-topchef fra posten

Microsofts smartphone-eventyr er gået i stå

Hvis man skal tro et lækket dokument på bloggen WMPoweruser, er Microsoft på vej med flere opdateringer af Windows Phone-styresystemet, som skal give det den markeds-medvind, som det har så meget brug for.

Ifølge roadmappen, som bloggen kan fremvise, har Microsoft to store opdateringer af Windows Phone i støbeskeen.

Den første, Tango, vil ifølge WMPoweruser blive frigivet i andet kvartal 2012 og have fokus på low-end-telefonerne, hvor det primært er lave priser, der konkurreres på.

I fjerde kvartal mener WMPoweruser så at vide, at Microsoft vil frigive opdateringen Apollo, der skal hjælpe med at øge markedsandelen, skabe konkurrencedygtige smartphones og have fokus på virksomhedsbrugerne.

Microsoft roadmap indeholder - hvis den i øvrigt er ægte - ikke de store overraskelser. Dog er det et interessant tiltag fra Microsofts side også at gå efter den lidt lavere del af smartphone-markedet, hvor blandt andet Android-telefonerne gør det godt.

Svær tid for Microsoft

Det er nu snart to år siden, at Microsoft præsenterede sit Windows Phone-styresystem. Siden har blandt andet Mango-opdateringen gjort styresystemet fuldt ud konkurrencedygtigt med Android og iOS.

Alligevel halter Windows Phone endnu markant efter, når det kommer til markedsandele.

Gartners globale salgstal for årets tredje kvartal viste, at blot 1,5 procent af alle nysolgte smartphones havde Windows Phone installeret som platform.

De fleste venter, at markedsandelen vil stige en del, efterhånden som samarbejdet mellem Microsoft og Nokia for alvor kan ses på hylderne ude i butikkerne.

Spørgsmålet er så, hvor stor en stigning samarbejdet kan medføre - og hvad konkurrenter som som Android og iOS har i ærmet.

Microsoft har ikke kommenteret på den lækkede roadmap.

Læs også:

Microsoft fjerner Windows Phone-topchef fra posten

Microsofts smartphone-eventyr er gået i stå




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere