Sommerhus-kommune: Tele-auktion er katastrofal for os

Læs hvorfor Erhvervsstyrelsen ikke vil tvinge teleselskaber til at dække sommerhus-områder.

Artikel top billede

Om kort tid får de danske teleselskaber en kærkommen mulighed for at levere en bedre dækning af mobilt internet i yderområder. Men en manglende formulering i myndighedernes auktionskrav betyder, at udvalgte udkantsområder måske slet ikke kommer til at mærke nogen forbedring.

Auktionen af 800 MHz-frekvensbåndet, som selskaberne kan byde på til maj, indeholder nemlig ingen dækningskrav til sommerhusområder.

"...det er en katastrofal beslutning for de yderkommuner, hvor turisme er et af de væsentligste vækstområder," skriver Iver Enevoldsen og Niels Erik Kjærgaard. Ringkøbing-Skjern Kommunes borgmester og kommunaldirektør i et brev til Erhvervsstyrelsen, den tidligere IT- og Telestyrelse.

Lokalpolitikerne i Ringkøbing-Skjern Kommune mener, at der skal strenge krav til teleselskaberne for at få den bedste udrulning af mobilt internet, som kan fastholde den lokale befolkning og tiltrække turister.

Det er katastrofalt

Tilbage på vestkysten er man skuffet over, at Erhvervsstyrelsen ikke vil sætte et dækningskrav i de turisttunge områder.

"Mobilt databredbånd er essentielt for udvikling og vækst i Danmarks kommuner. Virksomheder, erhvervsliv, turister og borgere stiller i dag krav om mobilt bredbånd, når de beslutter sig for at føre forretning, holde ferie eller bosætte sig. Som det er i dag, oplever borgere, erhvervsdrivende og turister mobile tjenester når de bevæger sig rundt i kommunen, som i bedste fald ikke er kraftige nok til at bruge selv små internettjenester, og i værste fald smider dem af systemet," skriver borgmester Iver Enevoldsen og kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard i brevet til Erhvervsstyrelsen.

Ifølge Bredbåndskortlægningen fra 2011 er der ingen postnumre i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor dækningsgraden for mobilt internet er over 20 procent.

"Mobilt bredbånd er blevet en essentiel del af Danmarks infrastruktur. Den er blevet for vigtig til at overlade til markedskræfterne uden at stille de nødvendige krav...Hvis dataudbyderne ikke mødes med krav, der som mindstemål, skal sikre en rimelig dækning i hele Danmark, risikerer vi endnu engang at stå med et Danmark, der er delt i to: Et vækstdanmark og yderdanmark. Bemærkning til afskrivningen af sommerhusområder Ringkøbing-Skjern Kommune er stærkt bekymret over den manglende fokus på at sikre en rimelig tele- og dataforbindelse til Danmarks sommerhusområder".

Markedskræfterne vil klare ærterne

Men advarslen fra Vestkysten får ikke den ansvarlige styrelse til at lave om på sine krav til de kommende købere af telefrekvensen.

Markedskræfter vil ultimaltivt bringe mobilt internet ud på alle kanter, mener man.

"Når folk tager iPads med i sommerhus og bruger andre simkorttjenester, så vil teleselskaberne se, at der er et marked. Så kommer dækningen helt af sig selv," siger kontorchef Jakob Juul hos Erhvervsstyrelsen.

"Vi skal lave dækningskrav, der hvor det er nødvendigt. Ikke bare lave dækningskrav for at lave dem. Ud fra et samfundssynspunkt må det optimale være, at markedet dækker, når det er modent".

Men er det ikke naivt at tro, at markedskræfterne vil bringe god dækning til småt befolkede områder?

"Hvis du kigger på de selskaber, som ruller massivt ud med LTE i øjeblikket, så går jeg ud fra, at det er i forventning om, at det marked eksploderer, og der kommer rigtig mange kunder. Vi er også i den situation, at mange forbrugere allerede har en mobil forbindelse derhjemme, og at de forventer at kunne bruge den, når de kommer rundt omkring i landet," siger Jakob Juul.

I takt med at beboere i sommerhusområder opsiger deres fastnettelefoner, vil teleselskaberne heller ikke kunne tillade sig at ignorere mobildækningen i landområderne, mener kontorchefen.

"Vi synes ikke, at det er samfundets opgave at sige, at der skal være dækning i sommerhusområdet ved udgangen af 2014. I min optik er det ikke et spørgsmål om der kommer dækning eller ej, men hvornår der kommer."

Et blik på Mastekortet viser, at vestjyderne har ret i deres bekymring om langsom LTE-udrulning i deres område. Teleselskaberne har koncentreret deres masteopbygning i og omkring byerne Ringskjøbing og Skjern. Den bedste dækning får man i området hos Skyline, der dog bruger FWA/Wimax, der kræver specielle dongles og dermed ikke umiddelbart kan anvendes på almindelige smartphones men primært bærbare computere.

Capgemini Danmark A/S

AI Data Architect

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Operations Engineer til drift af Infrastruktur

Københavnsområdet

Paychex Europe

Product Manager, AI & Shared Capabilities

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Bluecircle

Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S