Lås dit wifi - ellers kommer politiet

Australsk politi leder nu aktivt efter husstande, hvor det trådløse signal ikke er sikret godt nok.

Artikel top billede

Ulåste trådløse netværk er guf for it-kriminelle, der vil lave deres unoder uden at blive afsløret. Derfor er det politiets opgave at få sat kodeord på de pivåbne forbindelser.

Sådan er det i hvert fald i Australien, hvor ordensmagten er begyndt at forebygge internet-kriminalitet ved at advarer borgerne om, at deres wifi står klart til at blive udnyttet af ubudne gæster.

Politiet i Queensland vil som de første køre rundt i gaderne i Brisbane og lede efter signaler, der ikke er krypteret - helt lavpraktisk "wardriving" med en bærbar på føresædet.

Betjentene skal så informere ejerne af de usikre netværk og vende tilbage på et senere tidspunkt for at se, om opfordringen er blevet fulgt.

Hvad er en sikker forbindelse?

Nogle sikkerhedseksperter hilser politiaktionen velkommen, mens den blandt nogle borgere vækker forundring. Nogle mener, at politiet i stedet burde bruge sin kræfter på almindeligt politiarbejde. Det kan man læse på politiets Facebook-side.

Her spørger en borger også, hvad politiet helt præcist betegner som en sikker kryptering, da de fleste jo kan brydes.

"WPA2 er et minimum, som også de fleste routere understøtter. Det er trods alt bedre at have en sikkerhedslås på sin fordør end at nøjes med et fluenet," svarer politiet og siger, at WEP-krytering ikke er nok.

I Danmark

Åbne netværk har også været et debatemne i Danmark.

I flere retssager om fildeling har anklagede klaret frisag, fordi det ikke har været muligt at henføre den ulovlige fildeling til den specifikke person.

Af samme årsag har den danske filmproducent Ronnie Fridthjof argumenteret for, at den person, der betaler for internetforbindelsen, burde gøres ansvarlig for, hvad der foretages på deres netforbindelse - uanset hvem der rent faktisk har foretaget handlingen. Et tiltag som skulle gøre ejermændene mere interesseret i at sætte kodeord på deres forbindelse, men som også kan være på kant med den dansk retsikkerhed.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

    Arjuna Enait

    Idura

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS