Forskere skaber kunstigt øje

To forskere har udviklet et kunstigt øje, der kan give blinde mus deres syn tilbage. Nu skal det tilpasses til mennesker.

Artikel top billede

Nu har to amerikanske forskere knækket den kode, som nethinden i et museøje bruger til at sende informationer til hjernen. De har skabt en kunstig protese, der kan give et blindt dyr synet tilbage. Det næste skridt bliver nu at tilpasse denne teknologi til mennesker, så blinde kan komme til at se igen.

Nethindens sanseceller modtager lysinformationer og sender det videre til synsnerven, hvor informationerne bliver overført til hjernen. Her bliver det sat sammen til færdige billeder.

Hos mange blinde er det sansecellerne, der er beskadiget, men synsnerven er stadig intakt.

Hvis man kan sende de rigtige signaler til nerven - kodet på samme måde som det sker i sansecellerne - skulle det altså være muligt at genskabe synet.

Forskeren Sheila Nirenberg mener at blinde kan bære rundt på et form for visir, ligesom det kendes fra Star Trek. Et kamera i visiret sørger for at filme omgivelserne og en computerchip omdanner så signalet til en kode, som hjernen kan bruge til at danne det færdige billede.

Man kan sige, at syns-chippen og hjernen nu er i stand til at "snakke sammen".

"Det er en spændende tid. Vi er nu i stand til at genskabe synet i blinde mus, og vi bevæger os meget hurtigt frem mod at kunne gøre det samme i mennesker," fortæller forskeren i en pressemeddelelse.

Der er omkring 25 millioner mennesker over hele verden, som har mistet synet som følge af sygdomme i nethinden. Det er den gruppe, som måske nu kan få synet tilbage.

"Det er den første protese, der har potentialet til at give et normalt eller næsten normalt syn fordi den bruger koden," forklarer hun.

Mange forskergrupper forsøger at finde nye metoder til at stimulere cellerne i øjet og dermed genskabe synet. Men de mangler ét afgørende element.

"Det er ikke kun nødvendigt at stimulere et stort antal celler, men de skal også stimuleres med den rigtige kode - den kode som nethinden normalt bruger til at kommunikere med hjernen," siger forskeren.
 
De har udviklet et sæt af ligninger, som forvandler lysmønstre til samlinger af elektriske impulser. Disse ligninger er nu indbygget i en chip, som altså "taler" hjernens sprog og koder billeder så de kan sendes direkte til hjernen. Dermed er det første gang muligt at se normalt uden øjne.

Annonceindlæg fra Pointsharp

Undgå disse faldgruber, når du skifter fra manuel adgang til identitetsautomatisering

Identitetsstyring håndteres i mange organisationer stadig som en kombination af ticketsystemer, e-mail-anmodninger, chatbeskeder og lignende kanaler.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Kirsten Skriver som Warehouse Team Lead. Hun skal især beskæftige sig med udviklingen af det globale lagersetup hos Renewtech. Hun kommer fra en stilling som Lagerchef hos BORG Automotive Reman A/S. Nyt job

Kirsten Skriver

Renewtech ApS

Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Mark Michaelsen

Aarhus Kommune

Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

Arjuna Enait

Idura