Forskere skaber kunstigt øje

To forskere har udviklet et kunstigt øje, der kan give blinde mus deres syn tilbage. Nu skal det tilpasses til mennesker.

Artikel top billede

Nu har to amerikanske forskere knækket den kode, som nethinden i et museøje bruger til at sende informationer til hjernen. De har skabt en kunstig protese, der kan give et blindt dyr synet tilbage. Det næste skridt bliver nu at tilpasse denne teknologi til mennesker, så blinde kan komme til at se igen.

Nethindens sanseceller modtager lysinformationer og sender det videre til synsnerven, hvor informationerne bliver overført til hjernen. Her bliver det sat sammen til færdige billeder.

Hos mange blinde er det sansecellerne, der er beskadiget, men synsnerven er stadig intakt.

Hvis man kan sende de rigtige signaler til nerven - kodet på samme måde som det sker i sansecellerne - skulle det altså være muligt at genskabe synet.

Forskeren Sheila Nirenberg mener at blinde kan bære rundt på et form for visir, ligesom det kendes fra Star Trek. Et kamera i visiret sørger for at filme omgivelserne og en computerchip omdanner så signalet til en kode, som hjernen kan bruge til at danne det færdige billede.

Man kan sige, at syns-chippen og hjernen nu er i stand til at "snakke sammen".

"Det er en spændende tid. Vi er nu i stand til at genskabe synet i blinde mus, og vi bevæger os meget hurtigt frem mod at kunne gøre det samme i mennesker," fortæller forskeren i en pressemeddelelse.

Der er omkring 25 millioner mennesker over hele verden, som har mistet synet som følge af sygdomme i nethinden. Det er den gruppe, som måske nu kan få synet tilbage.

"Det er den første protese, der har potentialet til at give et normalt eller næsten normalt syn fordi den bruger koden," forklarer hun.

Mange forskergrupper forsøger at finde nye metoder til at stimulere cellerne i øjet og dermed genskabe synet. Men de mangler ét afgørende element.

"Det er ikke kun nødvendigt at stimulere et stort antal celler, men de skal også stimuleres med den rigtige kode - den kode som nethinden normalt bruger til at kommunikere med hjernen," siger forskeren.
 
De har udviklet et sæt af ligninger, som forvandler lysmønstre til samlinger af elektriske impulser. Disse ligninger er nu indbygget i en chip, som altså "taler" hjernens sprog og koder billeder så de kan sendes direkte til hjernen. Dermed er det første gang muligt at se normalt uden øjne.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest