I den digitale tidsalder har de mindre sprog svært ved at klare sig. Sådan lyder konklusionen i en ny stor undersøgelse af 30 europæiske sprogs status på det sprogteknologiske område. De fleste europæiske sprog har ganske enkelt ikke de tilstrækkelige ressourcer til at klare sig sprogteknologisk, og hvis ikke de store lande og store sprog skal løbe med hele den teknologiske udvikling, skal der handling til, advarer forskerne.
Den danske del af undersøgelsen er udarbejdet af sprogforskere på Københavns Universitet, CBS og Dansk Sprognævn. Den viser, at det danske sprog også sakker bagud, og det kan få negative konsekvenser for det danske sprogs overlevelses-muligheder i den digitale verden.
Dansk er ikke enestående: 21 af de undersøgte sprog mangler helt grundlæggende sprogteknologiske ressourcer for at kunne klare sig i den digitale tidsalder.
Sprogteknologi er en helt almindelig del af hverdagen: Når vi kan bruge stavekontrollen, oversætte via Google Translate, indtaste eller indtale søgeord på nettet eller finde vej via bilens talende gps, er det, fordi sprogforskere og udviklere har gjort det muligt.
De er i deres arbejde afhængige af at få adgang til store mængder data om det sprog, de skal gøre anvendeligt på en af de teknologiske platforme. Har de ikke adgang til disse data, kan de heller ikke udvikle værktøjer, der fungerer ordentligt.
Hæld olie på panden
Når Google Translate oversætter den danske sætning "hæld olie på panden" til "pour oil on the forehead", kan vi godt grine lidt ad oversættelses-maskinens mangelfulde håndtering af nuancerne i det danske sprog, men eksemplet illustrerer ifølge sprogforskerne, hvad der sker, når et sprog ikke er tilstrækkeligt dækket ind med sprogteknologiske data.
"Google Translate og andre oversættelsesprogrammer er fremragende redskaber. Men hvis vi ikke sikrer, at oversættelsesmaskiner også kan fungere ordentligt på dansk ved fx at fodre dem med tekstsamlinger, der sammenligner dansk med andre sprog sætning for sætning, risikerer vi, at værktøjer som netop Google Translate på længere sigt vil skade mere, end de gavner," siger professor Bolette Sandford Pedersen fra Center for Sprogteknologi ved Københavns Universitet.
Hun henviser til, at udviklingen af maskinoversættelses-programmer og søgemaskiner på internettet primært foregår i kommercielt regi og i udlandet.
"Det danske marked er ikke stort nok til, at det kan bære udviklingen, og derfor får vi ikke nødvendigvis adgang til de nyeste metoder eller nye data - hvilket vi ser som problematisk for den fremtidige udvikling. I sidste ende kan det betyde, at danskerne ikke gider bruge de sprogteknologiske redskaber, fordi de alligevel ikke fungerer ordentligt på dansk, eller værre: ikke gider bruge dansk i digitale sammenhænge fordi det er for upraktisk," siger professoren.
Hovedparten af de europæiske sprog er underforsynede med sprogteknologiske ressourcer; de er på ingen måde fremtidssikrede.
"Gabet mellem 'store og 'små' sprog bliver stadig større. Hvis ikke vi forsyner de mindre sprog med basisteknologier, er de simpelthen dømt til digital udryddelse," siger dr. Georg Rehm, der er medredaktør på rapport-serien.
Danmark bør have en sprogbank
Ifølge de danske forskere mangler der stadig nogle helt afgørende elementer for, at vi kan holde trit med udviklingen i Danmark. Til sammenligning har det norske kulturministerium igangsat projektet "Norsk Språkbank" med det formål at styrke norsk på den globale sprogscene.
"En sprogbank er en stor samling af digitale data om et sprog fx i form af tekst og video, som kan være opmærket af sprogforskerne på forskellig måde. Ministeriet udtaler om formålet med sprogbanken, at hvis norsk skal bestå som samfundsbærende sprog, der kan udvikle sig i takt med den rivende udvikling inden for nye måder at kommunikere på, så er det altafgørende, at nye teknologiske løsninger bliver tilgængelige på norsk. Det samme gælder efter vores opfattelse dansk," siger Bolette Sandford Pedersen.
Rapporten anbefaler da også, at Danmark etablerer en digital sprogbank, så den almindelige dansker også i fremtiden kan få teknologistøttet sproghjælp af høj kvalitet.
På denne side kan man se de vigtigste resultater og anbefalinger fra EU-initiativet Meta-Net, som er et netværk bestående af 60 forskningscentre i 34 forskellige lande.
Den europæiske undersøgelse er udarbejdet af flere end 200 eksperter og omfatter 30 sprog. Hvert enkelt sprogs teknologiske status er blevet gennemgået i en rapport, og i hver rapport undersøger eksperterne, hvordan sproget klarer sig inden for fire kategorier: automatisk oversættelse, tale-interaktion, tekstanalyse og sprogressourcernes tilgængelighed.
Det danske sprog ligger helt i bunden, når det gælder maskinoversættelse, men klarer sig lidt bedre i de tre andre kategorier. Kun engelsk klarer sig godt i alle kategorierne.
