Forskere hos det europæiske institut for bioinformatik i England har nu fundet en metode til at gemme data i syntetisk DNA. Det seneste gennembrud beskrives i en artikel i fagbladet Nature. Nu er det muligt at gemme 100 millioner timers HD-video i en kopfuld DNA. Det svarer til hver eneste film og tv-udsendelse, der nogensinde er skabt, som altså nu kan være i det, der svarer til en tekop.
Mængden af digitale data er eksploderet i de seneste år. Det betyder også, at det bliver sværere at arkivere denne gigantiske datamængde. Harddiske er dyre, og de kræver strøm for at fungere. Det samme gælder for Flash-medier. Et alternativ er magnet-bånd og optiske medier, men deres holdbarhed er begrænset.
Men syntetisk DNA kan holde i 10.000 år eller mere, fortæller forskerne.
"Vi ved allerede, at DNA er en meget robust metode til at bevare information fordi vi kan udvinde det fra mammut-knogler, som er titusindvis af år gamle, og det er stadig i en brugbar tilstand," siger forskeren Nick Goldman.
Det er nogenlunde nemt at læse DNA, men indtil nu har det været meget svært at skrive data. Med de nuværende metoder er det kun muligt at fremstille korte DNA-strenge og der er mange fejl i de data, der bliver gemt.
Men forskerne har nu fundet et trick, hvor data bliver gemt med overlappende fragmenter i små stumper af DNA.
"Det betyder, at den samme fejl skal optræde i fire forskellige fragmenter, før det går galt - og det vil kun ske meget sjældent," siger en anden af forskerne, Ewan Birney.
Forskerne har testet det med kodede versioner af en mp3-fil med Martin Luther Kings "I Have a Dream" tale, et jpg-billede af forsknings-instituttet, et forskningspapir, en tekstfil med alle Shakespeares sonetter og en tekst der beskriver kodningen.
Filerne blev sendt til firmaet Agilent Technologies i Californien, der så har fremstillet syntetisk DNA med de indkodede data.
"Vi har downloadet filerne fra nettet og brugt dem til at fremstille hundreder af tusinder stykker af DNA - det færdige resultat ligner en lille støvplet," forklarer Emily Leproust fra Agilent.
Den syntetiske DNA blev så sendt tilbage til de britiske forskere, hvor man har læst og afkodet filerne uden fejl.
"Vi har skabt en fejltolerant kode i en molekylær form, som vi ved kan holde i 10.000 år eller længere under de rigtige forhold. Så længe der er nogen som ved, hvad koden er, vil du være i stand til at læse det, hvis du har en maskine, der kan læse DNA," siger Nick Goldman.
Det næste skridt for forskerne bliver at videreudvikle teknologien, så den er klar til kommerciel brug.
Der arbejdes også med at fremstille DNA-baserede computere, som kan sprøjtes ind i det menneskelige legeme og f.eks. analysere sygdomme.
