Michael Dells nye plan: Her er Dells fire vigtigste mål

Michael Dell gik på scenen ved Dell World i Austin for at snakke produkter, services - og ja, han nævnte også priser. Få historien om den første Dell-keynote efter afnoteringen til 134 milliarder her.

Artikel top billede

Austin, Texas: Der er nogle områder, som man ikke rigtigt berører, når man går efter enterprise-området i en keynote. Et af dem er, at man vil konkurrere på prisen.

Det er, for at sige det mildt, ikke den slags, som CEO's fra store virksomheder normalt sætter fokus på. Indtjening ja. Omsætning endda. Men ikke at prisen kan komme ned.

Men det var et af budskaberne, som Michael Dell lagde ud med i sin keynote til Dell World-konferencen i Austin, Texas.

Ikke fordi han direkte lovede rabatter, mere fordi Michael Dell sammenlignede Dells - efterhånden et par år gamle - indtog på enterprisemarkedet med dengang, da han byggede pc'er på kollegieværelse 2713 og fandt ud af, at de traditionelle pc-byggere tjente 300 til 400 procent på komponenterne, de brugte.

"Hvis du regnede med at der var et skelsættende strategiskifte på vej, så er der kun skuffelser forude"

Men ellers var der ikke meget kontroversielt fra den nu ubestridte Dell-boss. Afnoteringen fra børsen blev der henvist til et par gange, men hvis du regnede med, at der var et skelsættende strategiskifte på vej, så er der kun skuffelser forude.

Fire hovedområder skal vækste Dell

I stedet skal Dell stadig satse på enterprise-området, men uden at give slip på hardwaremarkedet. Nøglen til det er fokus på fire hovedområder: Transform, connect, infom og protect.

Transform er transformationen. Det kan være fra mainframe til moderne udstyr. Eller transformationen ud i cloud´en. Ifølge Michael Dell er Dell allerede på vej til at blive verdens førende x86-server leverandører, blandt andet med præsentationen af VRTX-maskinen og løsninger som Dells FluidCache, der kan booste antallet af I/Os pr. sekund væsentligt i dit datacenter.

Connect er Dells indsats på at komme inde på det mobility område, som Dell ellers var kritisk lang tid om at komme i gang med.

Inform er analysen af og beslutninger truffet ud fra data i virksomheden - og protect er Dells én milliard dollar store sikkerheds-område, som skal i spil over hele virksomheden

Og målet? At være med til at levere infrastrukturen for den næste milliard mennesker, som skal på nettet - og samtidig sikre, som Michael Dell flere gange nævnte, at it bliver billigere at eje og nemmere at arbejde med.

Den slags kræver investeringer. Og det er måske her, aktiehunden ligger begravet. For Dell har traditionelt ikke være førende i det vigtige forsknings- og innovationsområde. Ifølge magasinet Forbes bruger et firma som HP rutinemæssigt både to og tre gange så mange kroner på at udforske nye produkter som Dell.

Tesla-chef: "Aktiemarkedet er maniodepressivt"
Det skal der rettes op på, men det er svært med aktieejere, der ånder dig i nakken og ikke belønner dig, fordi dine folk grubler over, hvad der sker om tre år - mens aktionærerne typisk hellere vil se, hvad der er solgt de seneste tre måneder.

Det er, som Tesla-selskabets CEO, Elon Musk, sagde senere i et sceneinterview på Dell World, som om aktiemarkedet er en maniodepressiv patient. Den ene dag er det superglad, og den næste dag er det helt i bund. Aktiemarkedet er, understregede han, en stor distraktion for en virksomhedsleder i et børsnoteret teknologiselselskab.

Dell laver første R&D-afdeling og satser på venturefond

Men nu, hvor Michael Dell står alene, skal skeen i den anden hånd. Konkret betyder det, at Dell vil etablere Dell Research-divisionen.

Samtidig kaster Dell sig ud i investeringer i kunder med etableringen af en 300 millioner dollar stor venturefond. Tanken er, at potentielle start-up ikke alene kan modtage Dell-millioner i investeringer, men også at modtagerfirmaerne kan få adgang til Dells netværk og ikke mindst Dells kanal.

Det er da også den del, sammen med etableringen af finansieringsløsningen Dell Financial Services, som Dells europæiske topchef, Aongus Hegarty, nævner, da jeg snakker med ham efter keynoten.

For, som han forklarer, har tilbagemeldingen til Dell været, at mange små og mellemstore europæiske virksomheder har haft svært ved at låne penge i banken til etablering eller udvidelse.

Sexet? Ikke rigtigt. Men Michael Dell springer heller ikke rundt på scenen som Steve Ballmer eller prøver at efterligne Steve Jobs' messias-lignende shows. Han er mere købmanden, hvis stemme for alvor får en engageret tone, når han taler om sine kunder og sin forretning.

Efter afnoteringen til 134 milliarder kroner er det i hvert fald hans butik. Og ud fra beskrivelsen på Dell World 2013 lyder det, som om han vil tage konkurrencen op med især HP-supermarkedet henne om hjørnet med de næsten identiske varer.

Læs også: Michael Dell har 134 milliarder grunde til at levere varen på scenen i dag

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Sikkerhed | Online

    Det du glemmer i Azure - men aldrig on-prem: Sådan genfinder du kontrollen

    Undgå dyre fejl i Azure. Få styr på udfasede services, skjulte omkostninger og governance. Lær, hvordan Reserved Instances, Azure Hybrid Benefit og de rette styringsmekanismer giver mere værdi, lavere omkostninger og en mere robust Azure-platform....

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest