Nye momsregler gør it-kunder til skattesnydere

Skrappere lovgivning har fået organiserede momssvindlere til at søge nye jagtmarker, lyder det fra skatteekspert. De nye regler betyder også at staten taber penge samtidig med at både it-virksomheder og kunder risikerer at ende som skattesnydere.

Artikel top billede

Det sidste årtis omfattende svindel med it-varer gennem momskarruseller har ført til strammere lovgivning, som har gjort hverdagen besværlig for it-firmaer og deres kunder.

Mange af momskarrusellerne var baseret på handel med it-varer som mobiltelefoner og it-komponenter.

I et forsøg på at forebygge svindelen vedtog Folketinget sammen de øvrige EU-lande sidste år at indføre såkaldt "omvendt betalingspligt," så varer som for eksempel computer-hardware og mobiltelefoner ikke længere skal faktureres med moms.

Reglerne trådte i kraft 1. juli i år.

Det betyder, at der nu cirkulerer færre momskroner i systemet. Det håber politikerne vil gøre det sværere at svindle med momsen.

Reglerne rammer de lovlydige

Men ifølge flere eksperter betyder de nye regler, at livet bliver mere besværligt for lovlydige borgere og virksomheder, som oven i købet risikerer at ende som skattesnydere.

Og desuden risikerer staten at miste momsindtægter på grund af de nye og mere komplicerede regler. Det mener skatterevisoren Christen Amby, der også sidder i Skatterådet.

"Momskarrusellerne har ført til meget drastiske ændringer i lovgivningen. En af de mest omfattende ændringer er, at man har indført det, der rent teknisk er kendt som omvendt betalingspligt," forklarer Christen Amby.

"Det næste er så, at staten formentlig vil tabe en masse penge. For hvis jeg som virksomhed køber en computer eller en mobiltelefon, får jeg nu en regning, som skal være uden moms. Men hvis jeg bogfører det i mit almindelige bogføringssystem er det baseret på, at der er betalt moms på alle indkøb. Så selvom indkøbet altså er momsfri efter de nye regler, så vil bogføringssystemet helt automatiske opføre sig, som om der er betalt moms, og så får man uberettiget penge retur fra Skat. De penge er så tabt for statskassen," siger Christen Amby.

"Den enkelte kunde kommer derved helt uforvarende til at overtræde momslovgivningen på grund af komplicerede regler," siger han.

Reglerne passer ikke til virkeligheden

Et andet problem er, at mange virksomheder køber it-ydelser som en samlet pakke fra deres leverandør.

Pakken kan omfatte både service og support, software andre ydelser, som skal faktureres efter de gamle regler og så altså hardware, som nu skal faktureres uden moms.

Det bekræftes af professor i skatteret ved Aarhus Universitet Dennis Ramsdal Jensen, som netop peger på, at der er store praktiske problemer med at afgrænse hvilke varer, der er omfattet af de nye regler.

Han mener desuden at de nye regler blot vil føre til at de ofte internationalt organiserede svindlere bare flytter deres aktiviteter til nye varegrupper.

Et eksempel på det er den svindel med CO2-kvoter, hvor Danmark har været et centralt land for svindelen.

Dennis Ramsdal Jensen peger på, at lovgiverne og myndighederne nærmest kronisk halser bagefter de kriminelle, der hele tiden er på udkig efter svagheder i systemet, som de kan udnytte.

"Jeg tror ikke meget på den model med omvendt betalingspligt, fordi svindelen kan flyttes til andre varegrupper. For spørgsmålet er, hvor man stopper med momsfritagelse. I princippet kunne man løse problemet ved at droppe momssystemet helt. Så myndighederne er i realiteten desperate," siger Dennis Ramsdal Jensen.

Problemet med momskarruseller var især voldsomt fra omkring år 2003 og frem. Sagerne er ofte voldsom komplicerede og efterspillet trækker derfor ud i lang tid.

Begmand til Skat

I sidste uge fik Skat en alvorlig begmand, da Østre Landsret frikendte direktør i it-firmaet Comitel, Peer Kølendorf, i en stort anlagt erstatningssag.

Skat havde anlagt sag, fordi man mente, at direktøren kunne gøres personligt ansvarlig for at statskassen har lidt et tab på 144 millioner kroner i forbindelse med at Kølendorfs daværende selskab Comitel International i 2003 og 2004 var involveret i svindel gennem en stor momskarrusel, som internt hos Skat og politiet gik under navnet "Gul Feber".

Det navn hang sammen med at svindelen foregik med udgangspunkt i en række selskaber i Asien.

Ved at handle med mobiltelefoner og it-komponenter gennem en lang kæde af selskaber, fik blandt andet Comitel International udbetalt store millionbeløb i refusion fra Skat.

Pengene forsvandt

Men de momspenge, som skulle være betalt af andre personer og selskaber, som var en del af handelskæden, forsvandt i de komplicerede selskabskonstruktioner og handelsmønstre.

Flere personer - herunder en tidligere direktør i Comitel International - fik i 2008 hårde fængselsstraffe for deres rolle i "Gul Feber"-sagen, men Peer Kølendorf har på intet tidspunkt været sigtet eller tiltalt for noget ulovligt.

Du kan læse mere om dommen her.

Christen Amby er ikke imponeret over myndighederne og lovgivernes rolle i de mange sager om momskarruseller.

"I stedet kunne man have brugt nogle flere kræfter på at opspore de her momskarruseller ved en mere håndfast myndighedskontrol. Nu kaster man i stedet problemet ud til borgerne," siger han.

Læs også:

Dansk it-direktør frikendt i kæmpesag om momssvindel - lang næse til Skat

Hjertesyg momssvindler: Jeg vil benådes

Find flere artikler om Gul Feber-sagen og om Comitel og Peer Kølendorf.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Kongens Lyngby

Årets CIO 2026

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

Digital transformation | Hellerup

Roundtable: Stærkere data og skarpere beslutninger i en AI-æra

AI kræver data, ledelsen kan stole på. Computerworld samler digitale ledere til en fortrolig rundbordssamtale om datagrundlag, beslutninger og skalering af AI i organisationen. Få konkrete erfaringer og nye perspektiver. Ansøg om en plads.

Sikkerhed | Klampenborg

CISO Challenges 2026 - København

Computerworld stiller skarpt på, hvordan du som CISO eller sikkerhedsansvarlig, kan leve op til alle krav om sikkerhed og risikostyring, gennem dialog og erfaringsudveksling. Gennem både korte oplæg og rundbordsdiskussioner, vil du blive klædt på...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S