Her er mine fiduser: Sådan forbereder du et digitalt projekt så du undgår total fiasko

Klumme: Forberedelsen er vital for ethvert digital projekt, hvis du vil undgå den totale fiasko og spild af penge. Her får du min metode, der virker.

Artikel top billede

Henne på mit arbejde kommer der en lind strøm af forventningsfulde kunder ind ad døren.

Under armen medbringer alt for mange af dem store pakker med detaljerede beskrivelser af et digitalt projekt, som de gerne lige vil høre, hvad det skal koste at få udført.

De har brugt lang tid på at forberede sig.

De har holdt møder, tegnet på whiteboards og sendt til høring i organisationen - som så har fået flere ideer, og de er også blevet beskrevet - og så kunne man også ... og ville det ikke være fedt, hvis man kunne? ....

Og så står de der. Med en syndflod af ideer uden mål og med. Og vil bare lige høre, hvad det skal koste?

I de situationer stiller jeg så det uskyldige spørgsmål: "Hvorfor vil I lave det?"

Tjoh, I skal nok begynde forfra

Og så bliver der enten helt tavst, eller også begynder de at give hver deres forklaring.

Det er svært at fortælle mennesker, der har lagt megen energi i at forberede sig, at de lige så godt kan lægge det hele til side og begynde forfra.

Det er også en svær besked at modtage.

Men det værste, jeg kunne gøre i den situation, ville da være det, de beder mig om.

For uanset prisen ville det aldrig ende med en succes.

Hvorfor?

De første spørgsmål, jeg stiller, handler om, hvorfor man vil i gang med sit projekt?

Hvad vil man opnå? Og hvordan man vil måle det?

Svarene er husets fundament, træets rødder, barndommens have - kald det, hvad du vil.

Men det er essentielt, uanset hvilket projekt vi taler om. Også selv om nogle finder det kedeligt.

Derfra kan vi så gå i gang med at finde ud af, hvad man så kan gøre for at opnå disse mål.

Det synes de fleste, til gengæld er sjovt.

Her tegner og fortæller vi igen, men til forskel fra første gang, gør vi det med et formål.

Når vi så har alle ideerne oppe på tavlen, prioriterer vi dem, efter hvor nemme de er at udføre - og hvor meget værdi de tilfører. Det fører altid til væsentlige diskussioner.

Når debatten er overstået, og listen er færdig, handler det basalt set om at beskrive ideerne og opliste dem i prioriteret rækkefølge.

SÅ kan vi kigge på, hvad det vil koste at bygge sådan en. Eller bare det meste af den.

Eller bare lige præcist lige netop det, der skal til, for at vi har noget, der virker, og som opfylder de basale forretningsmål.

For vi ved jo, at jo før vi får et digitalt projekt i luften, des tidligere får vi den feedback fra brugerne, som er så altafgørende for den videre udvikling.

Prøv det selv

Prøv det, næste gang du skal lave et digitalt projekt: Bed ledelsen om at formulere forretningsmål, succeskriterier og målepunkter.

Bed kundeservice, salg og marketing om at komme med ideer til, hvordan det kan opnås.

Prioritér ideerne, og skær listen helt ned til lige præcis det, der skal til for at komme i mål. Og få det så lavet, så det kan komme ud at leve.

Et digitalt projekt er ikke nær så meget et projekt, som det er en proces.

Arbejdet er ikke færdigt, når projektet er launchet - det er først lige begyndt.

Når brugerne begynder at arbejde med løsningen, og resultaterne viser sig, vælter det frem med gode pointer - steder at rette ind og skære til, steder at bygge ud og gøre større.

Og på det tidspunkt er det sgu ærgerligt at have brugt hele budgettet.

Det stopper aldrig.

Der vil hele tiden komme nye rapporter om salget, tilmeldingerne, kendskabet, tidsbesparelsen, leads'ene, opkaldene, tiltagene, eller hvad man nu ellers har sat sig som mål.

Og det vil hele tiden føre til nye ideer, nye tilretninger og nye forbedringer.

Et digitalt projekt er begyndelsen på en lang rejse.

Den skal gerne blive god. Det bliver den, når du ved, hvorfor du gør det - og når du vælger de bedste rejsekammerater til turen.

Annonceindlæg fra Bluecircle

Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

Navnenyt fra it-Danmark

Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Oliver Dirks-Steinmoen

Folketingets administration

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

Nanna-Louise Aae Kudahl

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S