1.360 milliarder euro svarer til over 10 billioner kroner. Det er en større jackpot, end de fleste tør drømme om. For hvad kan man dog ikke med alle de penge?
De fleste tænker nok på personlige ting som drømmerejser, en bilpark af Ferrari'er eller en personlig sydhavsø.
Men man kunne også tænke sig, at den type penge kunne bruges i erhvervslivet - til at realisere nogle mål for virksomheden. Tanken er, at bare en lille del af de penge kunne være en altafgørende kapitalindsprøjtning for en virksomhed, der gerne vil overleve, eller bringe sig selv længere ind i det 21. århundrede.
Beløbet er ikke tilfældigt. 1.360 milliarder euro er den globale pris, der betales som følge af datatab og nedetid for virksomheder i løbet af et år.
Det er EMCs nye globale "Data Protection Index", som bringer nogle interessante paradokser frem.
Alene tallet er overvældende. Det svarer til 50 procent af bruttonationalproduktet i Tyskland! Forestil dig, hvad de penge kunne bruges til i virksomhederne i form af uafbrudt drift, innovation og vækst.
Undersøgelsen peger dog på, at vi ikke rigtig er blevet bedre til at beskytte de værdifulde aktiver, som data udgør.
Her er de hårde kendsgerninger:
- Tab af data er steget 400 procent siden 2012.
- Antallet af hændelser er generelt faldende, men mængden af data tabt under en hændelse vokser eksponentielt.
- 64 procent af virksomhederne har det seneste år oplevet mere end tre arbejdsdages uventet nedetid.
- 71 procent af de it-professionelle har ikke tillid til egen evne til at gendanne data efter en hændelse.
- 51 procent af virksomhederne har ingen krise- og genskabelsesplaner for de nye teknologier som big data, hybrid cloud og mobilitet.
Særligt bekymrende
Personligt var jeg især foruroliget over den femte omstændighed ovenfor, idet disse teknologier er det mest fremherskende lige nu.
Af undersøgelsen fremgår det desuden, at hele 62 procent mener, at de finder teknologierne i for bindelse med big data, mobilitet og hybrid cloud "svære at beskytte". Dette er særligt bekymrende, da vi ved, at det i dag er 30 procent af alle primære data, som ligger i en eller anden form for cloud storage.
Hvordan kan det være, at vi beskytter data i nye teknologier så dårligt? Jeg tror at forklaringen på dette findes i dét faktum, at vi stadig fokuserer på at beskytte de strukturerede data, som vi opbevarer "i huset".
Med hybrid cloud data har du informationer flere forskellige steder, og du kan ikke være sikker på, at du er i stand til at installere de samme sikkerhedsløsninger alle steder.
For mobile data er det ikke sikkert, at de enheder, data er gemt på, regelmæssigt ser netværk. Og for big data kan mængden af information lægge stort pres på backupvinduer.
Hvor begynder og slutter dine løsninger?
En anden bekymrende opdagelse fra Global Data Protection Index er det paradoks, at jo flere leverandører, du benytter til at hjælpe dig med at beskytte dine aktiver, jo flere problemer har du med sikkerheden.
Virksomheder, der bruger tre eller flere leverandører til at levere sikkerhedsløsninger, taber tre gange så mange data som dem, der har samlet deres sikkerhedsstrategi omkring én enkelt leverandør.
Samtidig påvises det, at virksomheder med flere leverandører bruger i gennemsnit 2,4 millioner euro mere på deres sikkerhedsinfrastruktur end virksomheder med kun én.
Konklusionen må være, at brugen af flere leverandører - om end nødvendigt - kan give dig en falsk følelse af beskyttede data.
Tilsyneladende gør brugen af mange forskellige løsninger forvaltningen af sikkerheden sværere, og det bliver også vanskeligt at have overblik over, hvor hver løsninger starter og slutter.
Skal vi stole blindt på beredskabsplanen eller rent faktisk trykprøve den?
Så hvad skal vi gøre med disse resultater? Svaret er bestemt ikke at begrave hovedet i sandet!
I kraft af, at vi alle genererer og samler flere data hvert år, er effekten af datatab selvfølgelig vokset eksponentielt. Virksomheder har behov for at beskytte afgørende aktiver fra ondsindede angreb, naturkatastrofer og systemsvigt.
Jeg foreslår, at virksomhederne betragter data som de forretningskritiske aktiver, de er, og enhver ansvarlig direktion og bestyrelse kan ikke sidde disse tal overhørige.
Hvor mange virksomhedsledere har eksempelvis trykprøvet deres backupstrategi - altså sådan rigtigt: "I morgen vil jeg gerne have en demonstration af vores beredskab i tilfælde af et datanedbrud!"
Vi kan ikke sætte et pengebeløb på, hvor meget tabet af data udgør i Danmark - men det er klart, at data er lig med penge.
Derfor drejer det sig om at vælge avancerede løsninger, der dels kan arbejde sammen med de eksisterende arkitekturer og dels kan fremtidssikre informationer.
Først når vi er nået dertil, vil den beskyttelse, vi betaler så dyrt for, virkelig vise sig uvurderlig.
