Førstehåndsindtryk: Kan Samsung Galaxy S7 leve op til hypen?

Samsung løfter sløret for to nye toptelefoner, Samsung Galaxy S7 Edge og S7. Computerworld har haft lejlighed til at gennemgå telefonerne. Se vores vurdering her.

Artikel top billede

Samsung løfter sløret sine to nyeste smartphones, Samsung Galaxy S7 og S7 Edge.

De kommer efter, at selskabet sidste år genopfandt sin Galaxy-serie i et designsprog præget af metal og buet glas.

Det er dog ikke denne gang blevet til den samme revolution, men mere en evolution, hvor sidste års irritationsmomenter er blevet rettet og eksisterende finesser finpudset.

Vi fik mulighed for at se og prøve telefonerne før lanceringen. Her er vores umiddelbare dom efter halvanden time i selskab med Samsung Galaxy S7 og S7 Edge.

Du kan se flere billeder af de to nye telefoner i vores Samsung S7-galleri. 

Samme design - nyt hardware
Sidste år var Samsung Galaxy S6 og S6 Edge to relativt identiske telefoner, hvor kun den buede skærm adskilte dem fra hinanden.

I år er det anderledes.

S7 Edge er en stor telefon med en skærm på 5,5", som buer ned over siderne, mens S7 har en 5,1" skærm, der er udstyret med en mere traditionel "flad" skærm.

Ligeledes er S7 Edge udstyret med et 3.600 mAH batteri, mens S7 er udstyret med et 3.000 mAH-batteri. Det burde give en mærkbar forskel i batterilevetid på de to telefoner, men det kan vi af gode grunde ikke sige noget om efter kun halvanden times let leg.

Derudover er telefonerne ens. Begge har den samme stærke processor og 4 GB RAM, begge har et 12 megapixel kameramodul og begge er udstyret med en super AMOLED-skærm i 2.560 x 1.440 pixel opløsning.

Begge ligner også i høj grad sidste års modeller. Glas og metal pryder stadig Galaxy-telefonens chassis, men kanterne er nu afrundede, glasset buer mere og metallet ligeså. S7 og S7 Edge har ikke længere de samme skarpe kanter som forgængerne, hvilket er en god ting. De føles rare at have i hånden.

Dog er der to, men velkommende forbedringer: Der er nu igen plads til et microSD-kort (op til 200GB) og telefonen er også igen vand- og støvafvisende (IP68).

Android 6.0 og Touchwiz
Efter at blive fascineret over de små forbedringer ved S7 og S7 Edge, tænder vi for telefonen. Der er stadig en fingerskanner placeret under skærmen, og med den kan du låse telefonen op.

S7 og S7 Edge bliver leveret med Android 6.0.

Med en ny processor, en ny GPU samt værende den første telefon, som understøtter Vulcan, et framework tilsvarende DirectX på pc'er, virker telefonen hurtig og velfungerende. Det vil dog kræve mere testtid at komme med en nøjagtig vurdering af telefonernes hastigheden.

Ifølge Samsung selv har S7 30 procent bedre CPU og 64 procent bedre GPU i forhold til Samsung Galaxy S6.

Samsung vil gerne promovere S7 og S7 Edge som værende perfekt til gamere. 70 procent af alle apps hentet til Android-telefoner sidste år var ifølge Samsung spil, så derfor har Samsung lanceret GamesHub, en mappe til alle dine spil, hvor du kan opsætte en række ekstra funktioner.

Blandt andet kan du blokere for alle notifikationer (ikke opkald - der vil stadig være en "lille" notifikation), og i samme menu kan du nemt begynde at optage og uploade klip af dig, der spiller, til YouTube.

Hurtigt kamera
På bagsiden af telefonen finder vi kameramodulet.

Galaxy S6 fik megen kritik for, at kameramodulet stak langt ud af telefonen, hvilket Samsung nu har forbedret. Der er stadig en lille kamerabule, men den buler kun 0,46 millimeter ud, hvilket må siges at være helt acceptabelt.

Kameraet er på 12 megapixel, hvilket de vågne vil huske er mindre end sidste års model, som brystede sig med 16 megapixel.

Grunden til dette skift er, at Samsung i stedet har valgt at benytte en større sensor og dermed større pixels. Samtidig har S7's kamera en blænde på f/1,7 (S6 havde f/1,9), hvilket sammen med de større pixels skulle - ifølge Samsung - give 95 procent lysere billeder, hvilket specielt er godt i mørke omgivelser.

Vi måtte ikke gemme billeder, som vi tog med S7 under mødet, men vi vil sige, at billederne står mindst lige så flot og skarpt, som vi så det på S6.

Vi kunne ikke se, at der var fire megapixel mindre, og vi var imponerede over, hvor hurtigt kameraet kunne fokusere. Det bliver spændende at sammenligne det med kameraet i den den nye iPhone 6S og for eksempel Lumia 950, som tager utrolig flotte billeder.

Samsung Galaxy S7 og S7 Edge vil koste henholdsvis 5.699 kroner og 6.499 kroner og vil udkomme omkring i starten af marts.

Vi glæder os til at komme med en egentlig test i løbet af den kommende tid. 

Er der noget, som du specifikt gerne vil vide om de to nye telefoner fra Samsung? Skriv til test- og forbrugerredaktøren på m.madsen@cw.dk eller i kommentarfeltet herunder. 

Læs også: LG's nye LG G5 byder på nyt design og unikt trick ved batteriet

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    Sektionsleder til IT Porteføljestyring i PET

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    29. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S