Artikel top billede

(Foto: Kim Stensdal /)

Aarhusianske Systematic scorer gigantordre til halvanden milliarder kroner: "Vi bliver verdens største leverandør af denne type systemer"

Det store danske it-selskab Systematic skal levere et nyt militær-system til den amerikanske hær. Det er den største ordre i virksomhedens historie.

De fleste af os kender scenen fra amerikanske krigsfilm: En samling generaler står bøjet over et gigantisk kort, mens de flytter rundt på brikker, der repræsenterer forskellige hærenheder.

Men sådan foregår moderne krig ikke.

Den moderne slagmark er digital og styret ved hjælp af et såkaldt battle management system.

Det er netop sådan et system, som den amerikanske hær, U.S. Army, lige har købt af aarhusianske Systematic.

Ordren kan løbe op i halvanden milliarder kroner over en fem-årig periode.

Ifølge Michael Holm, der er administrerende direktør og stifter af Systematic, er det ikke alene den største ordre i virksomhedens historie.

Det er formodentligt også den største ordre, der nogensinde er tilfaldet et dansk software-produkt.

"Den her ordre betyder alverden for os. Vi går fra at være nummer to eller tre på verdensmarkedet til at være verdens største leverandør af denne type systemer," siger Michael Holm til Computerworld.

Forbedret kommunikation i kampzoner

Battle Management Systemer gør det ifølge Michael Holm muligt at holde øje med enhedernes bevægelser hjemme fra det militærehovedkvarter samtidig med, at hovedkvarteret og enhederne kan kommunikere direkte med hinanden.

Samtidig kan de forskellige enheder og delinger i felten også udveksle planer med hinanden.

Systematic er mangeårig leverandør til det amerikanske forsvar, og virksomhedens amerikanske datterselskab, Systematic Inc., har amerikansk sikkerhedsgodkendelse.

"Det er en større proces at komme ind på det amerikanske marked og blive leverandør til det amerikanske forsvar. Men vi har været på det amerikanske marked siden 1995, så det er på ingen måde nyt for os," lyder det fra Michael Holm.

Usikker effekt af øge forsvarsbudgetter

Den nye amerikanske præsident, Donald Trump, har stillet i udsigt, at han vil øge de amerikanske forsvarsbudgetter.

Også flere europæiske Nato-lande ser ud til at være indstillet på at øge forsvarsbudgetterne, så de nærmer sig de af Nato anbefalede to procent af BNP. 

Det er dog ifølge Michael Holm ikke noget, der nødvendigvis vil gavne Systematic. 

"Det er altid fint, når ens kunder får flere penge til rådighed. Jeg vurderer dog, at øgede forsvarsbudgetter i første omgang vil blive brugt på militært isenkram som fly, skibe og våbensystemer. Vi lever af software-delen. Den vil sikkert også få gavn af øgende forsvarsbudgetter, men nok i et lidt mere begrænset omfang," vurderer Systematic-stifteren.

Amerikansk datterselskab fordobler medarbejderstab

Systematic har i dag godt 750 ansatte i hovedkvarteret i Aarhus.

Den nye ordre får ikke indflydelse på antallet af ansatte i det danske hovedkvarter, fortæller Michael Holm, der altså ikke har planer om yderligere ansættelser på grund af den store ordre.

Til gengæld oplyser Michael Holm, at Systematic forventer, at medarbejderstaben i virksomhedens amerikanske datterselskab, Systematic Inc., vil blive fordoblet.

I dag arbejder knap 15 ansatte i afdelingen, der ligger i delstaten Virginia tæt på den amerikanske hovedstad, Washington DC. Men i løbet af det kommende år ventes det, at Systematic vil udvide medarbejderstaben med 25 til 30 personer.

Læs også:
Systematic-stifter: "Vi vil hellere uddanne vores ansatte og risikere at de rejser, end at lade være med at uddanne dem og så risikere, at de bliver"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere