Danske virksomheder er midt i en teknologisk revolution, som overordnet set er ved at ændre den måde, varer bliver fremstillet på.
Samtidig ændres den rolle som digitaliseringen spiller i fremstillingen - ikke kun på fabriksgulvet, men igennem hele produktionskæden.
Den digitale omstilling åbner op for nye muligheder for virksomhederne, der kan få adgang til mere data og nye teknologier.
Det gælder for eksempel automatisering, robotter og kunstig intelligens, som skaber innovative løsninger, der i høj grad kommer til at have indflydelse på den måde, som virksomheder opererer på.
Da kunderne i stigende grad efterlyser personlige og skræddersyede løsninger - samtidig med at next-generation teknologier fortsætter med at myldre frem - kan man sagtens forestille sig en data-dreven fremtid, hvor alle interne og eksterne aktiviteter er sammenkoblet via den samme digitale platform.
Imidlertid skal danske virksomheder omfavne den digitale revolution fuldstændigt, hvis det skal blive til virkelighed.
Følgende fem trends kommer ifølge vores mening i Cognizant til at have den største indflydelse på danske produktionsvirksomheder i den kommende tid:
1. Augmented reality
Sidste år så vi, at der for alvor blev eksperimenteret med augmented reality (AR).
I løbet af 2017 forventer vi at se to områder i produktionsvirksomheder, hvor AR kommer til at få større indflydelse.
Det første område er uddannelse. Mange virksomheder bruger i højere grad AR-værktøjer til at skabe effektive uddannelsesinitiativer, som øger engagementet blandt medarbejderne.
Idet AR teknologi opererer i et virkeligt miljø, men er baseret på computergenererede hjælpemidler, er teknologien velegnet til at flytte kompetencer rundt i hele organisationen.
Det er meget bedre end den måde, som man traditionelt har tænkt uddannelsesforløb i virksomhederne på.
Eksempelvis har Grundfos skabt AR-løsninger i samarbejde med Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet, som gør det lettere for medarbejderne at udbedre defekter i Grundfos' varmepumper.
En vital del af dette projekt har været at integrere AR som hjælpemiddel.
Det andet område er afprøvningen og personliggørelsen af udstyr og produkter. AR kan understøtte industrielle designeres oplevelse af et konkret produktdesign og den måde produktet fungerer på. Dette kan ske allerede inden det lanceres.
For eksempel bruger Volkswagen AR til at sammenligne kalkuleret med faktisk ulykkesvisualisering.
AR kan også bruges til at visualisere en bils opbygningsstruktur og motorudstyr og sammenligne digitale og fysiske mockups, for derved at gøre det nemmere at finde uoverensstemmelser.
Dertil kan AR understøtte udviklingen af personliggørelse af produkter ved at vise forskellige versioner af et produkt til kunderne, før de bliver produceret.
2. 3D print
Nogle virksomheder har allerede haft succes med at introducere 3D printede materialer.
BAE Systems printede for eksempel en vigtig sprøjtestøbning i plastik for et regionalt fly, hvilket sparede virksomheden for over 60 procent af dens omkostninger og formindskede produktionstiden med to måneder.
Adimant i Danmark har også taget erfaringerne fra 3D print med sig og udviklet specielle 3D komponenter til Thales Alenia Space - Europas største satellitfremstiller.
Selvom 3D printmetoder har eksisteret i en del år nu, er det stadig en teknologi i sin opstartsfase.
Udviklingen af 3D print har været langsommere end forventet, og der er stadig barrierer, der skal overvindes, før teknologien for alvor kan tages i brug.
Oftest er det logistikken, der står i vejen. 3D print kræver nemlig, at virksomheden har adgang til en lang række basale materialer samt en stærk logistik, hvis det for alvor skal lykkes.
Selvom 3D printning af forskellige produkter kræver en større omlægning i det organisatoriske design, så forventer vi, at en lang række virksomheder opsætter forsyningskæder hvori 3D print indgår i de næste seks til otte måneder.
3. Styring af data i processen og ikke som et produkt af processen
Alle produktionsvirksomheder søger at styrke deres evner til at styre data.
Det kommer blandt andet til udtryk ved, at virksomheder i stigende grad ansætter chief data officers.
Det sker for at sikre, at de indsamlede data bliver brugt effektivt, og anvendt hvor det er muligt. Cognizants forskning viser, at analyser, algoritmer, big data og automatisering er med til at fremme udviklingen, produktiviteten og beslutningskompetence på tværs af alle industrier, herunder også produktionsvirksomheder.
For danske produktionsvirksomheder er der beviseligt et stort potentiale i at bruge indsamlet data i langt højere grad.
Det er estimeret, at mindre end tre procent af al indsamlet data bruges til at optimere produktionen. Big data udvikler sig meget hurtigt, og derfor skal danske virksomheder i højere grad benytte sig af de muligheder big data tilbyder.
Evner virksomheder at bruge data mere effektivt, rummer det en lang række gevinster og fordele.
Ved eksempelvis at indsætte sensorer i både fabriksmaskiner og i selve produkterne, kan producenter få en bedre forståelse af, hvordan det enkelte produkt bruges.
De vil eksempelvis på forhånd vide, når en bestemt komponent skal repareres, hvilket forebygger unødvendige nedlukninger. Den slags data giver virksomhederne muligheden for at forbedre et produkt. Samtidig giver det også mulighed for at sælge analyseservices efter at produktet er blevet solgt.
Fordelene ved sammenligningen, syntesen og analysen af data er allerede blevet bredt diskuteret i forhold til opkoblede biler.
Gennem en tilbundsgående analyse af køretøjet kan producenten eksempelvis se på brændstofeffektivitet og køremønstre og derigennem bruge data til at fastsætte prisen på eksempelvis en forsikringspolice.
Evnen til at omsætte denne viden til nye forretningsmuligheder vil i fremtiden bero på organisationens evner til at analysere disse data.
4. Den fortsatte udvikling af opkoblede og førerløse køretøjer
Førerløse og opkoblede køretøjer stod højt på mediernes dagsorden i 2016 og en del globale aktører arbejder på at udvikle førerløse køretøjer samtidig med, at tilliden til teknologien stiger blandt kunderne.
Herhjemme ser vi, at danske kommuner, som f.eks. Vesthimmerlands kommune, er ivrige efter at lancere ambitiøse projekter med førerløse biler, som kan transportere kommunale ansatte rundt i kommunen.
På trods af denne klare trend, er det Cognizants vurdering, at førerløse biler stadig vil udgøre en ganske lille del af den samlede transport i slutningen af 2017.
Danske interessenter og politikere følger udviklingen af førerløse køretøjer tæt, og man diskuterer allerede, hvilke former for lovgivningsmæssige initiativer, der skal tages, for at give plads til de førerløse biler på de danske veje.
Transportministeriet har i øjeblikket et lovforslag på vej, som vil gøre det lovligt at foretage kontrollerede eksperimenter med førerløse biler på de danske veje.
5. Cyber-sikkerhed og persontransport
En af de ting, som stadig er med til at bremse lanceringen af opkoblede biler, er bekymringer vedrørende cyber-sikkerhed og data-lovgivning.
Globalt set regulerer omfattende regler den måde, som vi ejer og anvender de indsamlede data fra den opkoblede bil.
Blandt andet kommer lovgivning fra EU - GDPR - til at få indflydelse på danske produktionsvirksomheder.
Bilproducenter vil i hidtil uset omfang være tvunget til at vurdere, om lovgivningen vil have indflydelse på brugen af de data, der er afgørende for en tryg og sikker oplevelse i en førerløs bil.
For bilproducenter og deres kunder, vil datasikkerhed derfor blive et stadig vigtigere emne.
Stoler kunderne ikke på, at producenterne kan beskytte deres data, kan udviklingen af de førerløse biler komme til at gå langsommere end antaget.
I løbet af 2017 vil organisationer gentænke, genfremstille og genopfinde dem selv, hvis de skal kunne konkurrere.
Danske producenter skal derfor omfavne den digitale udvikling helt og holdent for at opnå kunderelevans og levere de allerbedste ydelser, hvilket er en forudsætning for at forblive relevante hos kunderne, forretningspartnere og hele økosystemet.
