De fleste webshopejere vil (naturligvis) gerne ramme så mange som muligt med deres markedsføring.
Men det ønske får nogle erhvervsdrivende til at læse spamreglerne, som Fanden læser Bibelen.
Inden vi kigger nærmere på, hvad spam egentlig er, har vi fundet tre af de mest kreative fortolkninger af reglerne om tilmelding til nyhedsbreve, som vi er stødt på:
1. Jeg må gerne sætte fluebenet for kunderne, hvis bare det står i handelsbetingelserne.
2. Det er kun e-mærkede webshops, der ikke må sætte flueben for kunderne.
3. Tilmelding? Jeg sender da nyhedsbreve til alle.
Ingen af overstående er selvfølgelig rigtige.
Tag spamreglerne alvorligt
Juridisk set er spam en elektronisk henvendelse med reklame, som modtageren ikke selv har bedt om.
Hvis du allerede har sat et flueben for kunden i feltet "tilmeld nyhedsbrev," er det ikke kunden selv, der har bedt om dine nyheder, og så lander du med begge ben i spamkategorien.
Det har du ikke lyst til. Kikser du i spamreglerne, risikerer du nemlig en bøde, som hurtigt kan blive en dyr fornøjelse.
Typisk begynder spambøder ved 10.000 kroner, mens den højeste spambøde i Danmark indtil videre lød på 800.000 kroner. Det fortæller noget om, hvor alvorligt man tager spamreglerne.
Kunden skal altså selv havde bedt om at modtage nyhedsbreve, før du kan tilføje ham til listen over modtagere.
Og det er altså ligegyldigt, om du er e-mærket eller har skrevet det i dine handelsbetingelser - reglerne for fluebenet er ens for alle.
Kvalitet frem for kvantitet
En ting er bødeniveauets skræmmeeffekt, men har du tænkt over, hvilke konsekvenser det har for din webshop, hvis du spammer?
Der er ingen tvivl om, at du med spam rammer mange kunder, og at det kan booste din shops bundlinje.
Men! Det kan være relevant at overveje, om kunderne overhovedet gider handle hos dig, hvis du tvinger dem til at modtage nyhedsbreve, som de ikke selv har bedt om?
Måske skriver de endda dårlige anmeldelser af din webshop på grund af et enkelt flueben?
Der er nemlig ikke noget som uønskede nyhedsbreve, som kan få danskerne op i det røde felt.
Hver måned modtager Forbrugerombudsmanden over 1.000 klager over webshops, som spammer.
Så danskerne hidser sig ikke bare op over spam. De tager sig faktisk også tid til at klage.
Vil du ikke meget hellere sende nyheder til de kunder, der virkelig gerne vil høre fra dig?
Need to know eller nice to know
Ovenstående til trods, må du dog gerne sende en servicemeddelelse til alle dine kunder - uanset om de er tilmeldt dit nyhedsbrev eller ej.
Du skal bare være opmærksom på, at formålet udelukkende skal være i dine kunders interesse og ikke må indeholde reklamemateriale.
Det kan eksempelvis være en besked om, at I flytter adresse.
Den information er interessant, fordi flere af dine kunder sikkert stadig har reklamationsret og skal vide, hvor varerne i så fald skal sendes hen.
I en servicemeddelelse må der ikke være spor af reklame for nogle af dine produkter eller ydelser. Så bliver det nemlig til spam.
En god tommelfingerregel til at forstå forskellen mellem servicemeddelelse og nyhedsbreve er:
Servicemeddelelse: Need to know.
Nyhedsbrev: Nice to know.
Det er en regel, som er værd at huske på, og som hjælper dig med at styre uden om både spambøder og sure kunder.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
