Jeg indrømmer, at jeg ikke opfandt diplomatiet.
Jeg prøver ikke at skade andre unødigt, men hvis man siger sin mening om nogle få, bestemte emner, og denne afviger fra den politisk korrekt vedtagne holdning, kan det mærkes.
Således også for et par uger siden, da jeg skrev om e-valg, som jeg synes er en selvfølgelig ting i en digital tid.
Jeg kunne lige så godt have talt for indførelsen af atomkraft.
For os, der voksede op i Albertslum i det syvende og ottende årti i forrige århundrede var "Atomkraft - Nej tak"-klistermærkerne overalt.
Nogle af dem sidder formentlig stadig på uhøvlede træbrædder sømmet op i køkkenerne på Galgebakken.
Og vé de af os, der syntes, at det lød som en smart løsning og ikke kunne forstå, hvorfor det skulle være værre end kul og olie, når for eksempel Australien, New Zealand, Canada, Frankrig, Sverige, Tyskland, Italien - og andre rimeligt civiliserede nationer - sagtens turde bruge det?
Men vi ved jo alle, hvad der sker de arme sjæle, der vover at tale for atomkraft.
Argumenterne ligner dem, der bruges i USA af våben-tilhængerne.
Sådan er dét åbenbart. I USA kan man ikke indføre våbenkontrol. I Danmark kan man ikke diskutere atomkraft.
Og slet ikke e-valg.
Det bliver aldrig sikkert! ... jo, det gør
"Det KAN ikke blive sikkert. Aldrig!"
"Vil du personligt garantere....?"
"Jeg er skide ligeglad med, hvad Estland gør. Vi skal bare ikke gøre det!"
Det er vigtigt for demokratiet, at vi mødes nede i gymnastiksalen og stemmer sammen."
"Papir er altid det sikreste."
"Som (lønnet, red.) valgtilforordnet synes jeg, den nuværende ordning er både hyggelig og helt rigtig."
For det første KAN det gøres sikkert.
For det andet har Estland brugt det i 12 år.
For det tredje kan sofavælgere blive til vælgere, hvilket er godt for demokratiet.
Og e-valg ville give os helt nye muligheder.
Vi kunne sige farvel til de der mærkelige brevstemmer. Som sendes via Postnord - ja, dér har vi da en afgørende leveringssikkerhed i vores system!
Vi kunne stemme døgnet rundt og fra hele verden. Måske endda fra et IC4-tog. Jaja, men det var sjovt at skrive.
Vi kunne sikre os mod forkert og ugyldigt udfyldte stemmesedler.
Vi kunne give hinanden lov til at stemme på kandidater fra hele landet i stedet for det der helt åndssvage og udemokratiske system vi har i dag, som gør det muligt for én magtfuld person i et parti at bestemme, hvem der skal opstilles hvor og derfor bliver valgt. Det var mig altid en gåde, hvorfor ærkekøbenhavneren Svend Auken og ærkenordsjællænderen Uffe Ellemann begge blev opstillet i Århus.
Vi kunne sikre os mod snyd, sådan som det finder sted med de nuværende valgkort (hvor man ikke engang skal fremvise billed-id for at kunne stemme - ind imellem spørger de snedigt om ens fødselsdag...).
Eller endnu mere vildt: Tænk, hvis man kunne få 1,000 stemmer hver, så man kunne fordele dem på forskellige partier og kandidater!
Måske kunne spildte stemmer få en second chance?
De to sidste ting er ren science fiction, og kræver gentænkning af vores demokratiske proces. Men det ville være meget lettere med nytænkning, hvis vi havde i-valg.
Maskiner ... hvorfor havde jeg ikke tænkt på det?
"E-valgs-maskinerne kan hackes."
"Hvis du stemmer derhjemme i stuen kan din ægtefælle eller dine forældre tvinge dig til at stemme på et bestemt parti mens de kigger på skærmen."
Det første argument havde jeg svært ved at forstå, indtil det gik op for mig, at folk mente, at et e-valg var lig med at afholde et gammeldags valg nede i gymnastiksalen, men nu med en mærkelig maskine med knapper inde i stemmeboksen i stedet for en papirseddel.
Det var godt nok sjovt! Det havde aldrig så meget som strejfet mig, at man kunne forestille sig en så tåbelig løsning. Undskyld!
Jeg blev så belært om, at det hedder i-valg i stedet for e-valg. Aha. Tak!
Alle de der rædselshistorier om hacking handler om de underlige maskiner i valglokalerne!
Og de handler om bekymrede (Altid bekymrede! Evigt bekymrede! Så vidunderligt uforplilgtende!) "eksperter", der fortæller os, at kun papir er sikkert.
Sådan i Estland
Forleden talte jeg med en journalist, som er ung. Det gør, at man godt må snakke om både atomkraft og i-valg. Han var endda nysgerrig og ville vide mere. There's a first for everything.
Det fik mig til at skrive til Taavi Kotka (Estlands tidligere CIO) og spørge ham, hvordan de sikrede sig både sikker afgivelse af stemmer og passende sløring af, hvem der stemmer hvad.
Her er hans svar, som var ledsaget af et billede af ham siddende i stævnen på sin fede båd, mens han afgiver sin stemme til det seneste valg derovre:
"I used mobile-id this time but yes, you need a computer because of a special app.
i-Voting needs strong digital identity. Studies show Estonia has the strongest one in Europe, I don’t know about Denmark, but I have heard that from a security perspective it is more like a library card, which means if it can be cheated, it couldn’t be used in elections.
Technology: your secret vote goes to an “envelope” and you sign that envelope which basically means that “small envelope” with your vote goes into a big envelope that has your name on it. So as a fact we know that you have i-voted but we can’t see the small envelope inside so we don’t know who you voted for. On the final day after physical elections, a specific code takes your “small envelope” out from the big and is added to other votes “in the box” so nobody knows that it was your envelope so we cannot backtrace to whom you voted for. All code that is used is public. Counting computers are not connected to the Internet.
The same system works if voting from abroad. To be sure that it was truly your free will, you can vote as many times you want electronically. In this case the big envelope is just replaced with a new one. Only the last vote counts. And if you're still not sure, you can go and vote physically. This action cancels i-voting.
This year will see a new i-voting record in Estonia
It's easy and it works! 12 years of experience."
Jeg synes, vi skal kopiere det estiske system. Det er også billigt og kører på open source-software.
Er I ikke enige med mig?
(Dukker mig og løber væk i zig-zag)....
