Med indførelsen af GDPR i EU til maj 2018 ser man en række trends, hvilket også afspejler sig i mange virksomheders strategier omkring outsourcing (her nearshoring), for nu flyttes mange af de jobs, som tidligere lå lige uden for EU, ind i EU.
Der er ikke mange virksomheder, som i dag arbejder med it, som ikke har en lang række personfølsomme data i deres databaser/systemer, eller som behandler persondata på en eller anden måde i forbindelse med deres gennemførsel af opgaver.
Det betyder, at rigtigt mange systemer fremover skal behandles, udvikles, vedligeholdes og/eller testes inden for ”EU-murene”, hvis de skal overholde kravene til den nye EU-forordning.
Nye nearshore markeder
Dette ses og afspejles også i nearshore-branchen, hvor mange outsourcing-virksomheder fra lande som Ukraine, Rusland og Hviderusland for tiden etablerer sig med afdelinger i andre tidligere østlande såsom Polen, Rumænien, Ungarn, Tjekkiet med flere.
Det betyder også et boom i it-branchen i nogle af de mere ukendte it-lande i EU.
For nu vil de sydeuropæiske lande også ind på banen, hvorfor man ser en kraftig stigning i it-relaterende job i eksempelvis Portugal, Spanien, Grækenland og Italien, som ikke tidligere har været typiske it-nearshoring markeder.
I de seneste år er der her skudt en række meget aktive it-virksomheder op, som ikke bare meget kraftigt byder ind på opgaver i EU-regi og lokalt offentligt regi, men som også begynder at byde sig til i forhold til nearshore-setup for virksomheder fra andre EU-lande.
Omkostningsstrukturen er nemlig i disse lande ændret radikalt - både på grund af de store økonomiske problemer, samt den ungdomsarbejdsløshed der er og har været, hvor selv ikke veluddannede akademikere kunne få ordentligt lønnede job eller bare job.
Det betyder, at mange har set it som værende en ny fremtid, uanset hvilken uddannelse de tidligere har haft, samt at de har tilpasset sig markedet i forhold til omkostninger, så de nu kan slås på priserne, især i forhold til lande som de baltiske lande, Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Rumænien, hvilket betyder en stigende interesse for disse lande.
Bedre sprogkundskaber
Vi har også set en stor fremgang i sprogkundskaber, især i Portugal, Grækenland og Italien, hvor Spanien stadig hænger lidt bagefter, men alle de fire lande har forstået, at de ikke mere er stormagter, hvor de kan diktere arbejdssproget, så både teknologisk og sprogmæssigt, er de nu på højde med de førnævnte typiske it-nearshore lande.
Hvad vil dette så betyde i fremtiden?
Vil dette også begynde at influere på de nuværende markeder, for er vi ved at se en prisboble sprænge i eksempelvis Baltikum og Polen?
Tager vi Polen, så er it-markedet totalt overophedet for tiden. Ikke kun slås man om kvalificerede resurser, men priserne bliver nogle steder kørt op på niveauer, som slet ikke giver mening i forhold til kvalifikationer, så her bør man forvente en stabilisering.
Polen uddanner minimum 15.000 it-folk om året, og hvis efterspørgslen bliver mindre, så vil udbuddet af it-folk snart blive større end efterspørgslen, hvilket automatisk vil enten stabilisere eller sænke priserne.
Så er man allerede etableret, er det ikke anbefalingsværdigt at trække sig ud.
Kigger man på nye nearshore muligheder, så bør man klart kigge på Sydeuropa, især i forhold til GDPR.
Andre strukturelle nearshore-trends
På toppen af disse ændringer i markedet ser man også en række andre trends, hvor nye outsourcing-strukturer begynder at dukke op.
Det skyldes, at mange er trætte af konsulentfirmaernes høje avancer og meget lidt fleksible måde at behandle deres kunder på, så her vil firmaerne gerne have mere indflydelse på deres nearshore-setup.
Prisen for at gå captiv/selvstændigt er imidlertid ofte for høj, hvis man ikke som minimum har +50 mand, hvilket mange konsulentfirmaer lever højt på.
For hvem vil have en direktion, en finansafdeling, en HR-afdeling og administrative medarbejdere for mindre end 50 mand?
For hvis man skal sætte sin egen virksomhed op i mange af de nuværende nearshore-markeder, så er de administrative og offentlige krav ofte så store, at det kræver et fuldt administrativt setup.
En trend som ses i nogle lande er mere ”virtuelle” samarbejder, hvor man arbejder med enkeltkonsulenter eller med en formidler/formidlingsvirksomhed, som har en række ”virtuelle” konsulenter tilknyttet, som arbejder ”hjemmefra”, så omkostningerne til kontorer og general administration ikke tynger, og alle benytter sig af ”enkeltmandsvirksomheder”, så de normale tyngende administrative krav ikke er gældende, som de krav der eksisterer for ”rigtige” registrerede virksomheder.
Man ser også flere kontorfællesskaber og/eller innovative fællesskaber, hvor flere mindre opstartsvirksomheder benytter sig af startup faciliteter/fællesskaber, hvor virksomheder som Google og andre støtter op om - både med træning og hjælp i opstartsfaserne, hvilket åbner op for nye samarbejder med udenlandske virksomheder.
Der er en specifik trend, som vil generere nye tanker og ideer, og det er ønsket om at effektivisere hver eneste krone, som man investerer i sourcing, for avancerne og grådigheden hos en række konsulentvirksomheder er simpelthen blevet for store i forhold til, hvad man får i sidste ende, føler mange kunder til disse konsulentvirksomheder.
Fremtiden
Så 2018 tegner til at blive et spændende år for især i near- og off- shore it-industrien med en række nye og spændende tiltag.
For det er en branche som hele tiden flytter sig i forhold de markedskonditioner, som fremtidens virksomheder ønsker, hvis de skal både være konkurrencedygtige på kort og land sigt.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
