Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Danske virksomheder har ikke styr på GDPR / Amazon åbner fuld-automatisk supermarked i dag / Gartner: Kun få dele af Office 365 skaber reel værdi

Danske virksomheder har ikke styr på GDPR. Amazon åbner fuld-automatisk supermarked i dag. Gartner: Kun få dele af Office 365 skaber reel værdi. KL klar med digital fremtidsvision. Danske Bank: God mening at Telia køber TDC. Professor: Tag højde for Amazon og Google i sundhedspolitik. 20 byer i spil som nyt hjemsted for Amazon. Indisk skattevæsen på jagt efter kryptovaluta-gevinster.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne mandag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Danske virksomheder har ikke styr på GDPR

Mange har nok efterhånden fundet ud af, at EU’s kommende persondataforordning, GDPR, træder i kraft 25. maj 2018, men det gælder ikke alle.

Ifølge en rundspørge, som Finans har fået foretaget hos 123 virksomheder, er der ikke styr på sagerne.

Den viser, at hver tredje virksomhed ikke ved, hvad forordningen går ud på, mens 55 procent enten ikke eller kun delvist er klar til de nye regler.

Amazon åbner fuld-automatisk supermarked i dag

Amazon slår i dag dørene op for selskabets første fuld-automatiske supermarked, som har fået navnet Amazon Go.

Butikken ligger i Seattle, og den er blevet testet i et år.

I det ubemandede supermarked kan forbrugerne fylde deres tasker med varer og herefter blot forlade butikken uden at scanne alle deres varer.

Undervejs registrerer en række kameraer og sensorer nemlig ders tur gennem butikken samt hvilke varer, de lægger ned i deres tasker.

Når de forlader butikken trækker systemet automatisk penge fra deres kreditkort.

Potentialet er gigantisk, og branchekilder forudser, at teknologien er stærk nok til, at Amazon har muligheden for at disrupte store dele af detailhandlen.

Du kan læse mere om Amazon Go her: Amazon klar med super smart fysisk supermarked - her er hverken kasser, køer eller betalingerautomater

Gartner: Kun få dele af Office 365 skaber reel værdi

Mange brugere af Office 365 anvender en stor del af løsningens komponenter, men reelt er der kun to, der skaber reel forretnings-værdi i virksomhederne, lyder det fra analysehuset Gartner.

De to er Office samt email-applikationen, lyder det fra Gartner, som peger på, at den rigtige værdi kommer, år man ‘begynder at ændre arbejdsprocesserne med henblik på at udnytte Office 365 fuldt ud.’

Undersøgelsen bygger på svar fra 160 respondenter. Mere end halvdelen af dem anvender seks ud af 18 Office 365-elementer.

KL klar med digital fremtidsvision

Digitaliseringen skyller som bekendt ind over os og er ved at forandre store dele af vores liv og tilværelse.

Det får også konskevenser for de danske kommuner, lyder det i en ny rapport fra KL med titlen Kommunernes teknologiske fremtid.

Her diskuteres en række forskellige temaer ud fra teknologisk perspektiv - eksempelvis hvordan vi skal forholde os til muligheden for at kunne beregne vores børns liv, når de blot er seks år gamle. Eller hvordan vi kan udnytte kunstig intelligens.

“Mange kommuner er allerede i gang med at afprøve nye teknologier på velfærdsområderne. KL har derfor igangsat en samlet indsats, der skal supplere og understøtte den udvikling og afprøvning af nye teknologier, der allerede sker i kommunerne. Initiativet skal skabe viden, som kommer alle kommuner til gavn,” lyder det fra KL.

Danske Bank: God mening at Telia køber TDC

Det vil give god mening for Telia at købe TDC, lyder det fra Danske Bank ifølge Bloomberg.

Et opkøb vil øge Telias indtjening i Danmark, hvor selskabet har været under pres.

Ifølge Danske Bank vil Telia muligvis være nødt til at sælge sin danske forretning, hvis et køb kommer på tale.

Læs også: Telia kan være på vej til at købe TDC

Professor: Tag højde for Amazon og Google i sundhedspolitik

Danmark bør tage højde for blandt andet Amazon og Google, når fremtidens sundhedspolitik formuleres, mener professor på Aarhus Universitet, Carsten Obel, skriver Mandag Morgen.

Ifølge bladet investerer de digitale virksomheder i dag milliarder af kroner i udvikling af sundheds-apps til smartphones, og det er noget, som borgerne i stor udstrækning vil tage til sig.

“Hvad så med den information om sygdommen, som borgerne her samler ind? Kan lægerne bruge den i behandlingen, eller vil borgerne vælge at dele deres data med de private udbydere?,” lyder det i bladet.

Carsten Obel foreslår, at der bliver opbygget en helt ny infrastruktur, der skal fremme udvikling, brig og deling af sundhedsdata.

20 byer i spil som nyt hjemsted for Amazon

20 amerikanske og canadiske byer er med i opløbet om at blive nyt hjemsted for Amazons kommende hovedkvarter, der skal supplere det nuværende hovedkvarter i Seattle.

Amazon sendte i slutningen af sidste uge en kort besked til hver af de 20 byer med budskabet.

Byerne tæller blandt andet Boston, Atlanta, Miami, Chicago, Columbus, Dallas, Denver, Nashville, Newark, New York og canadiske Toronto.

Amazon igangsatte i efteråret en konkurrence blandt de amerikanske byer. Interesserede byer har skullet præsentere ikke uvæsentlige økonomiske incitamenter, ligesom kun millionbyer med universitet, international lufthavn og mulighed for nybyggeri har kunnet komme på tale.

Til gengæld vil Amazon stille med 50.000 arbejdspladser og en investering på ikke under fem milliarder dollar.

Du kan læse mere om det nye projekt, HQ2, her: Amazon vil bygge et ekstra milliard-hovedkvarter: Opfordrer interesserede byer til at byde ind i stor budrunde: Se kravene her.

Indisk skattevæsen på jagt efter kryptovaluta-gevinster

Det indiske skattevæsen retter henvendelse til hundretusindevis af indere, som har det til fælles, at de har købt eller solgt kryptovaluta.

Det sker, efter en undersøgelse har vist, at der i det seneste halvandet års tid er blevet handlet kryptovaluta for mere end 21 milliarder kroner i Indien.

I henvendelsen opfordrer det indiske skattevæsen filk til at betale skat af den eventuelle gevinst, som de har landet på at handle med kryptovalutaen, ligesom skattefar beder om, at folk indleverer en opgørelse over deres totale beholdning.

Den indiske stat overvejer for tiden at forbyde handel med kryptovaluta.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere