Her er Samsungs nye S9 og S9+ topmodeller: Dyrere, hurtigere - og ligner sig selv

Samsungs S-serie var blandt de bedste telefoner i 2017. Med de netop lancerede modeller ser det ud til også at være tilfældet i 2018.

Artikel top billede

“Don’t change horses in mid-stream” er omdrejningspunktet for præsidentkampagnen i kultklassikeren “Wag the Dog”.

En film, som man fornemmer er populær hos designerne hos Samsung - og retfærdighedsvist nok også folkene bag iPhone 8.

For den netop lancerede topmodel Samsung S9 og dens storebror 9+ ligner i høj grad S8-serien fra sidste år.

På The Verge, som har prøvet telefonen i Barcelona, vurderes det da også, at de fleste vil have svært ved at kende forskel på en Samsung S8 og S9. Men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting.

I hvert fald var Computerworlds Morten Sahl Madsen ikke nærig med sin ros af S8, som han udnævnte til en af de bedste telefoner i 2017:

”Samsung slog benene væk under alle med sine Galaxy S8-telefoner med næsten rammeløst design og gode kameraer og afsluttede året med den avancerede Note 8," skrev han i denne oversigt: Oversigt: Her er de bedste smartphones i 2017.

Rent praktisk betyder det, at du med Samsung S9 og S9+ får telefoner med flotte skærme, runde hjørner og glas for og bag.

S9-modellen kommer med en skærm på 5,8 tommer mens den større S9 Plus-model er hele 6,2 tommer.

Opløsningen er på 2.960 x 1.440 pixels og teknologien bag Samsungs kendte Super AMOLED.

Under overfladen er telefonen dog opdateret med alt fra nye højtalere til Exynos 9810, Samsungs egen pentant til Qualcomms Snapdragon 845, der sidder i den amerikanske version af S9 og S9+. 

Det dobbelte kamera er desuden blevet opgraderet og er nu mere lysfølsomt med blænder på hhv. F1.5 og F2.4.

Hukommelsen er for S9 sat til fire gigabyte mens S9+ får seks gigabyte. Lagerpladsen er på 64 gigabyte og kan som sædvanligt udvides med microSD-kort.

Batterierne rummer nu 3.000 mAh (for S9) og 3.500 mAh (S9+) og begge telefoner understøtter hurtig trådløs opladning.

Og skulle du og din telefon være så uheldige at blive fanget i regnvejr eller en ufrivillig tur i håndvasken burde I begge kunne klare det, for begge modeller kommer med den gode IP68 støv- og vandbeskyttelse.

På softwaresiden kan du desuden med de nye Samsung-telefoner forvandle dig til en emoji i chatsoftware - en funktion der helt sikkert vil vække samme begejstring hos dine venner som Apples animerede prut. 

Ifølge Mobilsiden kommer S9 og S9+ i butikkerne allerede 16. marts, men forsalget er allerede startet.

Prisen bliver dog en smule højere end sidste år. Forvent derfor at betale 6.699 kroner for S9 og 7.499 kroner for S9+.

Læs også oversigten:  Her er årets bedste smartphones 2017

Annonce

Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

Henrik Fugmann

T-Systems

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S