TDC vælger Ericsson til at drive 5G-netværk:100 folk flyttes, pilottest parat til sommer og 4G opdateres

Morgen-briefing: Timelangt nedbrud sendte Microsoft Teams i sort / Apple forbereder sig på tiden efter iPhone / Tech-giganten Alibaba udvikler propaganda-app for Kinas kommunistparti / Norsk it-konsulenthus åbner i Danmark

Timelangt nedbrud sendte Microsoft Teams i sort. Apple forbereder sig på tiden efter iPhone: Nu skal der være fokus på digitale tjenester. Tech-giganten Alibaba udvikler propaganda-app for Kinas kommunistparti. Norsk it-konsulenthus åbner i Danmark. TDC-ejer investerer i ny drone-tjeneste. Politikere beskylder Facebook for at være digitale gangstere og en digital platform til projektledelse får ny kapital.

Godmorgen.

Her kommer tirsdagens morgen-briefing fra Computerworld. Vi lægger ud med nyheden om et større Microsoft-nedbrud, der givetvis blev bemærket på en del arbejdspladser i går.

Timelangt nedbrud sendte Microsoft Teams i sort
Der er muligvis en god forklaring på det, hvis dine kolleger ikke svarede på dine beskeder i går.

For Microsofts kommunikationsværktøj til virksomheder, Microsoft Teams, var i løbet af mandagen nede i fire timer, skriver The Verge.

Microsoft bekræfter over The Verge, at problemet nu er udbedret, men oplyser ikke, hvad årsagen til nedbruddet var.

Teams er Microsofts afløser for Skype for Business og er Microsoft forsøg på at skabe et alternativ til kommunikationsværktøjet Slack, der gennem de seneste år har oplevet stigende udbredelse i dele af erhvervslivet.

Apple forbereder sig på tiden efter iPhone: Nu skal der være fokus på digitale tjenester
Apple er i øjeblikket ved at forberede sig på en tilværelse, hvor iPhonen ikke længere er i hastig vækst. Det skriver den amerikanske erhvervsavis Wall Street Journal.

Avisen tager udgangspunkt i en række ledelsesmæssige ændringer som Apple har gennemført i den seneste tid, og her er det underliggende tema angiveligt en øget satsning på kunstig intelligens og digitale tjenester.

En ny videostreamingtjeneste er en af de satsninger, der menes at være i støbeskeen.

Blandt den seneste tids ledelsesmæssige ændringer finder vi rekrutteringen af Googles tidligere kunstig intelligens-chef John Giannandrea.

Derudover har Apple ifølge Wall Street Journal flyttet knap 200 stillinger fra at arbejde på selskabets satsning på selvkørende biler til at arbejde med digitale tjenester.

Tech-giganten Alibaba udvikler propaganda-app for Kinas kommunustparti
En propaganda-app for det kinesiske kommunistparti strøg for nylig til tops i Apples kinesiske app-store, hvor den blandt andet overhalede populære apps som TikTok og WeChat.

Men nu er det ifølge nyhedsbureauets Reuters kommet frem, at appen er blevet udviklet af et særligt udviklingsteam hos den kinesiske tech-gigant Alibaba.

Appens navn “Xuexi Qiangguo” kan ifølge Reuters oversættes direkte til ”studer og gør Kina stærk,” og ifølge nyhedsbureauet er appen blot det seneste eksempel på en kinesiske tech-gigant, der arbejder tæt sammen det kinesiske regime.

Appen gør det muligt at se videoer, læse nyhedshistorier publiceret af regeringen og tage quizzer, og ifølge Reuters er appen, der findes både til Apple og Android-enheder, indtil videre blevet downloadet 43,7 millioner gange.

Norsk it-konsulenthus åbner i Danmark
Det norske it-konsulentvirksomhed Computas har netop åbnet sin første afdeling i Danmark. Her planlægger virksomheden at hyre 30 til 40 konsulent og har en målsætning om at få en markedsandel på 15 procent i løbet af de næste tre år. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Selskabet er specialiseret i Google Cloud-løsninger, og har blandt andet løst cloudprojekter for Rambøll, norsk politi og den norske udenrigstjeneste, oplyser selskabet i pressemeddelelsen.

”Vi har kun lige underskrevet lejekontrakten på vores kontor og har allerede større kundeprojekter i støbeskeen,” siger Trond Eilertsen, administrerende direktør i Computas ifølge pressemeddelelsen.

TDC-ejer investerer i ny drone-tjeneste
Macquarie Group, der er en del af det konsortium der har købt TDC, har investeret i selskabet Airmap, der er et nyt kort-system for droner og elektriske biler. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Stephan Feilhauer, der er vicedirektør hos Macquarie Capital, begrunder ifølge Reuters investeringen med, at teknologi i de kommende år kommer til at revolutionere verdens infrastruktur.

I første omgang vil Macquarie Group skyde én million dollar i selskabet samt levere forskellige tjenesteydelser til selskabet. På længere sigt kan Airmap muligvis se frem til en opfølgende investering på mellem 10 og 20 millioner dollar.

Britisk rapport: Facebook er digitale gangstere
Digitale gangstere. Det er de hårde ord, som Facebook får med på vejen i en ny rapport om fake news, som et udvalg fra det britiske parlament har udgivet. Det skriver avisen The Guardian.

I rapporten anklages Facebook for bevidst at bryde både privacy-regler og konkurrenceregler i Storbritannien.

Samtidig bliver Facebook-stifteren Mark Zuckerberg beskyldt for at udvise manglende respekt for det britiske parlament, fordi han ved tre lejligheder har afvist at lade sig udspørge af parlamentet.

I rapporten bliver det samtidig anbefalet, at den britiske regering starter en uafhængighed undersøgelse af mulig udenlandsk indblanding, misinformation, stemmemanipulation og deling af valgdata i forbindelse med den skotske uafhængighedsafstemning i 2014, EU-afstemningen i 2016 og det britiske parlamentsvalg i 2017.

Digital platform til projektledelse får ny kapital
Den danske software-virksomhed Qvest har fået tilført 1,5 millioner kroner fra venturekapitalselskabet North-East Venture, og selskabet har nu samlet set rejst 6,5 millioner kroner. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Selskabet har bygget en digital platform til projektledelse, og Qvest oplyser selv, at platformen blandt andet anvendes af Mærsk Drilling, hvor knap 3.000 mennesker har brugt det som led i et forandringsledelsesprojekt.




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
En ny udbudslov kan se dagens lys i 2020: Få overblikket her
Evalueringen af den nuværende udbudslov blev sat i gang, da erhvervsminister Rasmus Jarlov udsendte et høringsbrev i demcember 2018. Lovforslaget og eventuelle ændringer forventes at ligge klar i 2020.
Computerworld
Yousee, Telmore og TDC Erhverv bliver nu en del af et helt nyt underholdningsselskab
TDC Group bliver i fremtiden splittet op i to selskaber, og det ene selskab, der kommer til at fokusere på digital underholdning har netop fået sit navn.
CIO
Tech fra Toppen: Det har CIO Mads Madsbjerg Hansen fra FLSmidth lært af flere års global it-konsolidering
Tech fra Toppen: Flere års arbejde har betydet en reduktion i antallet af it-systemer hos FLSmidth. Men processen har ikke været uden overraskelser. Hør hvad CIO Mads Madsbjerg Hansen har lært af den omfattende og globale proces.
Job & Karriere
Efter blodrødt regnskab: Nu fyrer Atea 20 medarbejdere i Danmark
Atea fyrer nu 20 medarbejdere. Det sker som en direkte konsekvens af, at den danske forretning er under pres, oplyser selskabets direktør.
White paper
Modernisér din it-sikkerhed nu – her er 10 grunde til hvorfor og hvordan du gør!
Lad os se det i øjnene. Din organisation gør højst sandsynligt ikke alt, hvad den kan, for at sikre brugere og it-ressourcer. Du kender alt til high-profile hacks og sårbarheder, og selvfølgelig er du bekymret. Men sikkerhed er ikke den eneste ting, som konsumerer din virksomheds begrænsede ressourcer, og udover det, så har I ikke været udsat for alvorlige brud, endnu. Som mange andre virksomheder har lært på den hårde måde, så er håb en værdifuld menneskelig egenskab, men det er bestemt ikke et stærkt fundament for en Enterprise strategi. Heldigvis, så er der både overbevisende grunde til at fokusere på at forbedre din virksomheds sikkerhed, og skridt du kan tage i dag for at gøre det væsentligt.