Artikel top billede

(Foto: Christoffer Lund-Hansen)

Ny dansk teknologi vil gøre op med milliardregninger: Slut med dyr og dårlig offentlig it

Datalogisk Institut er ude med teknologi, der skal afværge dyre offentlige it-projekter.

Dyrt og dårligt, er adjektiver der ofte forbindes med store offentlige it-projekter.

Med Amanda, EFI og Polsag som dyrekøbte kuldsejlede eksempler med milliardregninger til skatteyderne til følge.

Det skal ny forskning fra det Datalogiske Institut ved Københavns Universitet komme til livs med en ny teknologi, der skal assistere organisationer med at digitalisere deres arbejde.

Gennem årene har man brugt masser af penge på at lave store forkromede kort over organisationens arbejdsgange, men uden at det har virket i praksis.

"Vores nye teknologi har en enklere og agil tilgang, der tager udgangspunkt i at beskrive de regler og love, som en offentlig myndighed skal overholde,” forklarer professor Thomas Hildebrandt, forsker fra Datalogisk Institut, i digitalisering af arbejdsgange og forretningsprocesser i en pressemeddelelse.

Teknologien er resultatet af 10 års forskning indenfor offentlig it og er udviklet i samarbejde med forskere ved IT Universitetet i København og virksomheden DCR Solutions.

Den er taget i brug af KMD og flere danske kommuner.

Læs også: Ny offentlig it-direktør til en million om året skal stå for drift og udvikling af hovedstadens sundheds-it

Styrer efter målet

Teknologien sigter efter at undgå fabrikstænkning og idealiserede arbejdsgange, forklarer Thomas Hildebrandt:

”Det går galt, når man beskriver idealiserede arbejdsgange og tror, at man har overblikket, inden systemet tages i brug. Ofte uden at involvere brugerne med den faglige ekspertise. Det er en fabriksagtig tankegang, som kun virker på processer, der er meget forudsigelige.”

I en pressemeddelelse beskriver Datalogisk Institut hvordan et offentligt sagsbehandlingsystem kan drage nytte af det nye værktøj til at optimere arbejdsprocesser og håndtere dokumenter.

Den nye teknologi vil give sagsbehandlere en tjekliste over aktiviteter, det skal være udført, før en given sag kan markeres som værende løst.

Værktøjet fungerer derefter ved at give sagsbehandlere målsætninger at arbejde ud fra, fremfor detaljestyring af, hvordan en opgave skal ordnes. Dermed kan opgaven klares på sagsbehandlerens fortrukne vis.

Læs også: Virkeligheden kalder på en ny generation af offentlig it-udvikling - med fokus på brugerne og ikke nulfejlskultur og kravspecifikationer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere