Sig mig: Lugter krisens ledelsesstil ikke ret meget af agil?

Klumme: De agile metoder minder om den ledelsesstil, som skal klare os gennem krisen. Derfor kan it-direktøren og de agilt erfarne nu virkeligt lære fra sig. Og når krisen er ovre, skal der holdes fast.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribenternes synspunkter.

Corona-krisen har rystet virksomheders ledelsesrytmer, organisatoriske traditioner og normale praksis.

Uden at forklejne krisens dystre og katastrofale sider kan jeg få øje på positive elementer i den nye ledelsesstil, som krisen kræver, og som gerne må slå permanent rod i chefkontorerne.

Bureaukrati blæst af banen
Når vi taber den normale kontrol, sker der straks noget med ledelsesstilen. Bureaukratier og fastlåste roller bliver blæst af banen.

Ledere på alle områder og niveauer smøger ærmerne op og sætter sig sammen med medarbejderne. De arbejder sammen om de centrale spørgsmål i krisetid: Hvad er vigtigst her og nu? Hvem gør hvad? Hvornår mødes vi igen?

Ledelse og lederskab er mere unplugged, direkte, opmærksomt og konkret.

Forleden hørte jeg om en direktion, som nu skiftes til at give status på situationen via Teams hver uge. Ikke som normalt ved den officielle kvartalsrapport med slips og powerpoints.

Et andet sted mødes direktionsmedlemmerne mandag, onsdag og fredag for at kunne beslutte og handle hurtigere.

Alle er ude af hængekøjen og på kanten af komfortzonen. Samtalerne har mere nerve, og hverdagen består af mange små sprints.

Og der opnås imponerende resultater på kort tid.

Fra tech til generel ledelse
Kontroltabets ledelsesstil minder i min optik meget om den agile ledelsesfilosofi.

I den aktuelle bog ”Doing Agile Right” kommer tre internationale managementkonsulenter meget flot rundt om emnet. Agil er måske nok opfundet i softwareverdenen, men filosofien kan sagtens bredes ud til andre områder. Og CIO kan have rollen som største evangelist.

Mange virksomheder har brug for en afbalancering mellem den effektive organisation, som kan producere i stor målestok, samtidig med at der er plads til innovation og nytænkning.

Derfor er svaret ikke, at man skal være agil for enhver pris og i alle dele af organisationen.

Corona-krisen flytter radikalt og lynhurtigt ledelsespendulet mod en mere dynamisk ledelsespraksis. Vi skal nemlig lynhurtigt levere svar på helt nye spørgsmål, og det kræver, at top og bund deler data og bliver enige om den næste konkrete handling.

Ledelsesindsatsen over for noget så komplet nyt og forandrende som en pandemi minder om den ledelsespraksis, vi skal bruge, når vi innoverer og skal finde de nye veje at gå i forhold til processer, teknologi eller forretningsmodeller.

Agil softwareudvikling
I it-verdenen har den agile filosofi for længst vundet indpas som den bedste metode i softwareudvikling. Små sprint. Hurtig feedback. Små, samarbejdende teams.

Den agile tilgang skaber løbende kursændringer, og den sikrer et klokkeklart fokus på opgaven. Vi løser det vigtigste først, og vi bliver klogere sammen.

Når det kan gå galt alligevel, så er det ofte fordi den øvrige organisation og topledelsen ikke arbejder agilt. Metoden går sådan set hele vejen fra hovedmålet ned til den enkeltes dagsopgaver, og derfor kan kæden så nemt hoppe af.

Lederskab på to ben
Krisens ledelsesstil skal bringes med ind i fremtiden, så vi får flere ledere med mod og erfaring til at vælge det rigtige ledelsesværktøj. Vi får nemlig brug for virksomheder, der går på to ben. Både effektivitet og udvikling.

Lad os bruge krisens erfaring til at blive bedre til den balancegang. Lad os fastholde og implementere nogle af de agile greb som corona-krisen nu lærer mange ledere og medarbejdere på den hårde måde.

Hold fast.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.





Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
En arbejdsuge på fire dage gjorde danske IIH Nordic berømt, men under coronakrisen har selskabets CEO indset, at der skal tages nye midler i brug
Danske IIH Nordic er blevet hædret for sit arbejdsmiljø, og under coronakrisen er medarbejderne blevet endnu mere tilfredse. Nu har selskabets topchef Henrik Stenmann indset, at den firedages arbejdsuge ikke kan stå alene.
Computerworld
IBM fyrer tusindvis af medarbejdere i stor fyringsrunde
Med IBM’s nytiltrådte topchef ved roret fyrer selskabet nu tusindvis af medarbejdere i stor fyringsrunde, der sigter blandt andet efter at gøre selskabet mere agilt.
CIO
Podcast: Pandoras CIO Peter Cabello afslører sine tre vigtigste mål for digitaliseringen
Podcast, The Digital Edge: Hør Pandoras CIO Peter Cabello Holmberg fortælle om, hvordan et af verdens største smykkefirmaer arbejder med innovation og digitalisering af et traditionel offline salg, og hvordan Pandora udnytter data til at skabe en bedre kundeoplevelse.
Job & Karriere
10 spændende lederstillinger, som er ledige netop nu
Der er stadigvæk mange ledige it-job. Vi har fundet en række spændende lederstillinger, som du kan søge med det samme.
White paper
Sådan får du et sikrere og mere effektivt netværk med SD-WAN
Kombinationen af cloud og mere effektive arbejdsformer - og hjemmearbejde – kan både netværk og sikkerhed nemt blive udfordret. Samtidig kan de traditionelle løsninger hurtigt blive dyre, især når sikkerheden skal følge med. I dette whitepaper kan du læse om udfordringerne med de traditionelle netværkskonfigurationer og hvilke fordele som et software defined netværk kan give, samt hvordan du tænker sikkerhed ind i løsningen fra starten.