Udviklere taget på sengen: Derfor bør du vente med at opdatere din iPhone

Apples kommende store opdatering til iOS volder problemer hos app-udviklerne. Der opfordres til, at man sætter opdateringen på pause.

Det foregår ikke altid lige gnidningsfrit, når Apple slipper en ny version af sit styresystem til iPhones ud.

Eksempelvis kunne iOS 10-opdateringen hugge en stor luns af driftstiden, mens iOS 12 indeholdte en graverende sikkerhedsfejl, der gjorde det muligt at udspionere andre Facetime-brugere.

Senest var sidste års opdatering, iOS 13, så fejlbehæftet, at selskabet indrømmede overfor finansmediet Bloomberg, at man ville revidere selve udviklingsprocessen.

Denne uges helt store opdatering, iOS version 14.0, kan dog vise også at få en særdeles svær start, melder flere røster fra udviklermiljøet.

I efterårets opdatering har Apple udskudt udgivelsen af den såkaldte ’Golden Master’ version til et døgn for den brede udgivelse 16. september, og det vil skabe problemer, skriver ZDnet.

Savner tid til fejlrettelser
Den sene udsendelse af GM-versionen betyder, at tredjeparter som app-udviklere har haft nærved ingen tid til at imødekomme og fejlrette de eventuelle problemer der kan opstå, når en større softwareversion udsendes.

”Der skal lyde et stort WTF (’what the fuck?’, red.) til Apple for at udsende iOS 14 i morgen uden at varsle udviklere og give dem værktøjer for at opdatere deres apps,” lyder kritikken fra blandt andet app-udvikler Steve Troughton-Smith på Twitter.

”Apple hader, hader virkelig udviklere i år,” konstaterer en anden udvikler på det sociale medie.

Mens Apple ikke giver tredejpartsudviklere megen tid til at fejlrette deres apps, frygtes det at slutbrugerne vil rette deres utilfredshed mod app-udviklerne, til trods for den korte frist fra Apple, skriver mediet.

Appellerer til at holde igen
Udsigten til at få kritik fra sure brugere får udviklerne bag film-værktøjet FILMiC Pro til at fraråde brugere fra at hente opdateringen i første ombæring.

”Til jer kreative: Vi vil opdatere vores app-portefølje til iOS14 denne uge. Hvis du beskæftiger dig med missionskritisk arbejde, anbefaler vi, at du forbliver på iOS 13 indtil denne weekend for at undgå komplikationer,” lyder beskeden fra virksomheden.

Som med tidligere større iOS-opdateringer, rummer hvert skifte en risiko for fejl, som oftest bliver opdaget og fejlrettet i de første dage og uger efter udgivelsen.

Af samme grund kan det anbefales at vente med at opdatere, til eventuelle graverende fejl er fejlrettet.

Vil du se, hvad Apple har i ærmet i sin seneste iPhone-opdatering, kan du få en oversigt her: Apple klar med stor iPhone-opdatering: Her er syv gode grund til at hente den nye software



mest debatterede artikler

CIO
Torben Fabrin og Arla måtte på få dage omstille hele deres produktion da coronaen ramte
Da coronaen ramte verden måtte mejerigiganten Arla på få dage omstille sin produktion. Samtidig voksede salget massivt til supermarkeder mens institutioner og restauranter gik næsten i stå. Hør hvordan Arla kom gennem krisen ved blandt andet være klar med realtime analytics.
Job & Karriere
På jagt efter et it-job i Jylland? Her er 10 stillinger fra Aabenraa til Aalborg, der ledige netop nu
Vi har fundet en række spændende stillinger til dig, der jagter et it-job. Her kan du vælge og vrage mellem ledige stillinger lige fra Aabenraa til Aalborg.
White paper
Overhold GDPR med Vulnerability Management
Efter afsløringen af Spectre og Meltdown i januar 2018 advarede ICO’s Head of Technology Policy om, at virksomheder kunne blive straffet for eksisterende sårbarheder i deres databeskyttelsesprotokoller i henhold til EU’s generelle forordning om databeskyttelse (GDPR). En Vulnerability Management-løsning er den mest effektive måde at sikre, at virksomheden opfylder det krævede databeskyttelsesniveau. Den kan hjælpe dig med at identificere, evaluere, prioritere, rapportere, patche og afhjælpe sikkerhedssårbarheder og fejlkonfigurationer i dine digitale aktiver. Disse aktiver kan f.eks. være forretningsprocesser, webapps, datanetværkssystemer og eventuel tilhørende software. Vi dykker ned i ovenstående, og lidt til i dette whitepaper.