Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribenternes synspunkter.
For et halvt år siden var jeg i gang med at planlægge IT-Brancheforeningens bidrag til Folkemødet.
Det handlede om de klimamæssige gevinster ved den fleksible arbejdsplads, hvor medarbejderne veksler imellem hjemmearbejde og tid på kontoret.
Jeg skulle blandt andet have debatteret emnet med en fremtidsforsker. Så langt væk syntes fleksibilitet på arbejdspladsen dengang.
Siden da er verden som bekendt blevet vendt godt og grundigt på hovedet som følge af corona-krisen.
Jeg er ansat i en virksomhed, der i en årrække har beskæftiget sig med den teknologi, der muliggør hjemmearbejde på samme vilkår som på arbejdspladsen.
Svært at trænge igennem
Altså et it-set-up der er ens uanset medarbejderens placering, som er sikkert og uafhængigt af ustabile VPN-forbindelser, og som i sidste ende gør medarbejderne mere effektive.
Min oplevelse igennem flere år var, at det var svært for alvor at trænge igennem med et emne, som havde et udpræget skær af fremtid over sig, og som i grove træk kun blev praktiseret i de største virksomheder med internationalt udsyn.
Grunden til dette tilbageblik er, at corona-krisen kastede os hovedkulds ind i en live-test af den fleksible arbejdsplads og i særlig grad hjemmearbejde.
Ganske bemærkelsesværdigt hører jeg nu fra alle sider, at fleksibilitet på arbejdspladsen er den nye normal.
Jeg er i berøring med mange virksomheder hver eneste dag, og de siger alle sammen nogenlunde det samme.
Ingen vil tilbage til tiden før corona
Ingen vil tilbage til tiden før corona, hvor det var obligatorisk for medarbejderne at stemple ind på arbejdspladsen. Det er en meget iøjnefaldende udvikling på kun godt og vel otte måneder.
Årsagen er kort fortalt, at virksomhederne har fået øje på fordelene ved at slippe medarbejderne fri.
Personligt har jeg oplevet medarbejdergrupper, som, jeg ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig, var klar til at løse deres arbejdsopgaver hjemmefra, have en meget høj effektivitetsgrad under corona-krisen.
Min erfaring er, at mange virksomhedsindehavere har tøvet med at overgive sig til den fleksible arbejdsplads, fordi de simpelthen ikke har troet på, at den kunne fungere i praksis.
Imidlertid fik virksomhederne med Danmarks lockdown en implementeringsfase foræret. Nu synes rationalet at være, at når den fleksible arbejdsplads kan fungere under så ekstreme forhold og uden nogen form for forberedelse, har den også en reel fremtid.
Det er positivt, at vi nu er nået dertil.
Faktisk er min påstand, at den fleksible arbejdsplads giver os alle muligheden for at indrette vores arbejdsliv på en måde, der gør os mere lykkelige.
På min arbejdsplads har vi allerede oplevet det igennem flere år, og erfaringerne er de samme i de primært store danske virksomheder, som har ladet det være op til medarbejderne selv at bestemme, hvorfra de arbejder.
Frigiver masser af tid
Det siger næsten sig selv: Retten til at bestemme selv skaber frihed og en mulighed for at prioritere børn og familie på en helt anden måde end tidligere. Alene muligheden for i perioder at droppe transporten til og fra arbejde frigiver tid. Og tid er for mange den primære mangelvare i en hektisk hverdag.
Færre biler på vejene er selvfølgelig også godt nyt for klimaet, ligesom færre flyrejser er det.
En del af læringen fra corona-krisen har således været, at rejser og personlige møder i mange tilfælde kan erstattes af virtuelle seancer.
Og så er vi tilbage ved mit bidrag til Folkemødet, der som bekendt blev aflyst. Verdens alt for høje udledning af CO2 er desværre stadig virkelighed, hvorfor vi har al mulig grund til at bygge videre på de erfaringer, vi har gjort os under corona-krisen.
Det gælder også en generelt større opmærksomhed om sygdom og hygiejne, hvilket alt andet lige resulterer i færre sygedage. Det er positivt for såvel medarbejdere som virksomheder.
Inden vi ender i en rent rosenrød fortælling om glæderne ved den fleksible arbejdsplads, er det vigtigt at understrege, at de effektivitetsforbedringer, som mange virksomheder har oplevet som følge af medarbejdernes arbejde fra privaten, efter al sandsynlighed ikke varer ved.
Sådan at forstå at medarbejderne individuelt set kan være effektive, når der er enighed om strategi, mål og arbejdsfordeling.
Men når virksomheden skifter strategi, bliver det til gengæld vanskeligere at administrere mennesker på arbejdstand. Helt simpelt har vi brug for at mødes for at sparre og ideudvikle os frem til de løsninger, der skal skabe værdi for vores kunder.
Pointen er således ikke, at vi alle skal arbejde hjemmefra, men at vi med stor fordel kan arbejde fleksibelt og hver især indrette os, så vores arbejde passer bedst muligt sammen med resten af vores liv.
Vi har lært på den hårde måde, at fleksibilitet på arbejdspladsen fungerer.
For mange har der imidlertid været tale om panikløsninger, hvorfor det nu handler om at finde frem til, hvordan vi bedst muligt gør brug af fleksibelt arbejde, så der trods alt kan komme noget positivt ud af krisen.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
