Computerworld får ny direktør

John Kristensen overtager fra 4. januar 2021 stillingen som administrerende direktør for Computerworld, hvor han afløser Brian Holmgaard, der har siddet i stolen siden 2013.

John Kristensen overtager fra 4. januar 2021 stillingen som administrerende direktør for Computerworld, hvor han afløser Brian Holmgaard, der har siddet i stolen siden 2013.

Det er en erfaren mediechef, der sætter sig for bordenden hos Computerworld.

For John Kristensen har tidligere arbejdet som koncerndirektør hos Nordiske Medier, som COO hos Berlingske Medier A/S og kommerciel direktør for Dagbladet B.T. A/S.

John Kristensen har desuden været medlem af Computerworlds bestyrelse i en årrække.

"John Kristensen har arbejdet med medier og salg i mange år, og han kender i forvejen organisationen fra sin tid i Computerworlds bestyrelse. Jeg ser meget frem til at arbejde sammen med ham," fortæller bestyrelsesformand Kaare Danielsen, stifter og administrerende direktør hos Jobindex, der købte Computerworld i maj 2013.

Tak til afgående direktør
I forbindelse med skiftet ønsker Kaare Danielsen desuden at takke afgående direktør Brian Holmgaard for hans store indsats:

”Brian Holmgaard har igennem de seneste syv år som direktør skabt en solid økonomisk platform for Computerworld. Takket være Brians store indsats er Computerworld fortsat det største teknologimedie i Danmark – og et af de stærkeste nichemedier i det hele taget,” udtaler Kaare Danielsen.

Skal styrke Computerworlds alsidige forretning
Hos Computerworld overtager John Kristensen en moderne medievirksomhed med flere forskellige produkter og forretningsområder – herunder det digitale Premium-abonnement, en omfattende konference-forretning med knapt 80 årlige arrangementer, en moderne lead-genererende forretning, et stort udbud af it-relaterede kurser samt en moderne telemarketing-arm målrettet it-virksomheder.

"Jeg er meget imponeret over Computerworlds position i erhvervet og ikke mindst den digitale omstilling af produkterne, der er sket de sidste par år. Både når det kommer til Premium, hvor Computerworld har ramt helt rigtigt, og senest under corona-krisen hvor hele den fysiske konferenceforretning blev gjort digital på få uger. Jeg ser frem til at lære medarbejderene bedre at kende, komme tættere på forretningen og branchen samt bringe min erfaring med salg og forretningsudvikling inden for B2B medievirksomhed i spil på Computerworld," siger John Kristensen om sin kommende rolle.




Premium
Coloplasts it-direktør: GDPR har givet de it-kriminelle et nyt værktøj til at angribe os
Interview: Det er ikke kun på plads og kapacitet, at sundhedssektoren lige nu er udfordret. De sikkerhedsansvarlige har også fået en del mere at se til gennem et kaotisk 2020. "Cyberkriminelle har opdaget, at der er en hel masse værdi i denne her datatype. Enten som afpresningsmulighed eller som viden, de kan udnytte til noget," siger CIO i Coloplast, René Rasmussen. Læs første artikel i serien om perspektiver fra sektoren, der er de it-kriminelles nye guldkalv
Computerworld
Bill Gates har en løsning: Sådan undgår vi klimakatastrofen
Klumme: Bill Gates vil gerne redde verden. Intet mindre. Og som alle store it-folk regner han baglæns. Politikerne er mest optaget af, hvad der kan lade sig gøre, og hvad de kan skabe flertal for. Men Bill Gates har set på klimakatastrofen, og hans budskab er klart.
CIO
Har du rost din mellemleder i dag? Snart er de uddøde - og det er et tab
Computerworld mener: Mellemledere lever livet farligt: Topledelsen får konstant ideer med skiftende hold i virkeligheden, og moden går mod flade agile organisationer. Men mellemlederen er en overset hverdagens helt med et kæmpe ansvar. Her er min hyldest til den ofte latterliggjorte mellemleder.
Job & Karriere
IBM Danmark trækker tilbud om frivillige fratrædelser tilbage for stort antal ansatte: "IBM har taget røven på sine ansatte"
Som led i IBM Danmarks store fyringsrunde fik 130 ansatte grønt lys til at forlade selskabet på en frivillig fratrædelsesordning. Men nu har IBM Danmark trukket det oprindelige tilbud tilbage for størstedelen af de ansatte.
White paper
Infrastruktur: Byg et velfungerende Data Estate i otte trin
Mange virksomheder trækker på så mange og righoldige datakilder, at det bliver stadig sværere at holde rede på alle de informationer, man har. Samtidig lever et traditionelt data warehouse sjældent op til hverken de aktuelle eller – i særdeleshed – fremtidige krav fra forretningen. Løsningen er at udvide til en egentlig Data Estate; et stykke kritisk infrastruktur som gør det muligt at opbevare, organisere, konsolidere og analysere organisationens samlede datamængde. Denne hvidbog giver et samlet billede af, hvordan man gennem otte trin bevæger sig mod at implementere og drage nytte af en Data Estate. Samt hvordan du prioriterer indsatsen, så den giver størst værdi for forretningen.