TopnyhedColumbus henter topprofil fra PA Consulting Group ind som ny CEO: Her er den nye direktør

EG køber danske Frontavenue og norske Easyupdate: Nu 10 opkøb på 12 måneder

EG køber det danske software-selskab Frontavenue med 13 medarbejdere samt norske Easyupdate. EG har nu købt 10 selskaber på 12 måneder.

EG overtager ejerskabet af det københavnske softwareselskab Frontavenue samt norske Easyupdate.

Dermed kommer EG op på at have købt i alt 10 selskaber i løbet af de seneste 12 måneder, fortæller topchef Mikkel Bardram til ITWatch.

Frontavenue med 13 medarbejdere i Danmark og cirka det dobbelte i Indien står bag modulløsningen SafetyNet, der anvendes til blandt andet arbejdsskaderegistrering, APV, lederevaluering, trivselsmålinger, handlingsplaner og kursusadministration.

Selskabet landede i fjor med direktør Jesper Bo Friis en bruttofortjeneste på 13,5 millioner kroner og et overskud på knap fem millioner kroner.

Sælgerne er Jesper Bo Friis, Thomas Hedebo og Jesper Bo Bülow, der står bag selskabet.

EG meddeler til Computerworld, at FrontAvenue har et 'stort antal kunder' i både Danmark og Sverige,

Mikkel Bardram siger til ITWatch, at målet for Frontavenue nu er vækst.

“Vi skal brede dem ud i den del af markedet, de ikke er i endnu, samt til Norge og Sverige, hvor vi satser kraftigt i EG. De kan komme ind i mange af de selskaber, vi i dag sælger andre løsninger til,” siger han.

Norske Easyupdate står bag et booking- og kassesystem målrettet norske frisørsaloner. Det er et område, som EG allerede er inde på - herhjemme med løsningen Hairtools.

EG har i de seneste par år købt en hel række primært mindre it-selskaber, der hver især er specialiserede dybt ind i specifikke branche-områder. Det er passer til EG's strategi om at kunne levere en meget bred vifte af branchespecifikke software-løsninger til forskellige vertikaler.

EG købte i 2020 blandt andet en stor uddannelsesplatform af DXC Technology, Taastrup-selskabet Sigma Estimates, københavnske Capto med 20 ansatte, A-Data, norske Hano og norske Holte. Tidligere har EG købt CalWin og SonLinc.

Læs også:

EG køber endnu en dansk software-virksomhed: Opretter ny forretningsenhed

EG opkøber uddannelsesplatform af DXC: Klar til at satse på nyt branche-område

EG køber Taastrup-selskabet Sigma Estimates i stor it-satsning rettet mod byggebranchen

EG køber specialist-firma i Odense: Direktør og medarbejdere følger med over i EG







Premium
Her er vinderen af Computerworld Image 2021: Microsoft har det bedste image for tredje år i træk
Forklaringen på Microsoft stærke image skal ifølge selskabets danske direktør Nana Bule findes i kombinationen af den stærke teknologi-innovation i den amerikanske afdeling og de danske ansatte, der dyrker de nære relationer.
Computerworld
Nu er de her: Efter flere års rygter lancerer Apple Airtags
Langt om længe kan du købe Apples Airtags. De kan modstå støv og vand, og samtidig gør de det muligt for millioner af iPhone-brugere at hjælpe dig med at finde dine nøgler.
CIO
Har du rost din mellemleder i dag? Snart er de uddøde - og det er et tab
Computerworld mener: Mellemledere lever livet farligt: Topledelsen får konstant ideer med skiftende hold i virkeligheden, og moden går mod flade agile organisationer. Men mellemlederen er en overset hverdagens helt med et kæmpe ansvar. Her er min hyldest til den ofte latterliggjorte mellemleder.
Job & Karriere
"Vi var nødt til at sige til dem, at I er nødt til at sende ham hjem nu, for han begynder at knække"
"Vi var nødt til at sige til dem, at I er nødt til at sende ham hjem nu, for han begynder at knække"
White paper
Giv grønt lys for de gode ideer med Power Platformen
Hvad er Microsoft Power Platform? – og hvordan gør den det nemmere at udvikle apps og skabe en god business case ud af selv mindre projekter? Her giver AlfaPeople et hurtigt og konkret overblik over, hvor du kan drage fordel af platformen.