Vi sviner med andres personlige informationer - men det har vi slet ikke ret til

Klumme: Når vi skal på de nyeste sociale medier, bruge messenger-tjenester eller bare have den nyeste app, så siger vi rask væk ja tak til at give adgang til vores kontakter på mobilen, men det har vi ikke ret til, for det er slet ikke vores egne informationer, der er i spil.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Du kender det godt – du skal lige på det nyeste sociale medie, som for eksempel Clubhouse, eller du skal bruge WeChat, WhatsApp eller en anden messenger-tjeneste, og med det samme bliver du bedt om adgang til alle dine kontakter.

Siger du ja?

Mit gæt er, at det gør du. Langt de fleste af os tænker nemlig ikke over, hvad det er, vi faktisk giver adgang til.

Altid på udkig efter den hurtige løsning

Vi leder altid efter den hurtige løsning, og vi lader ikke noget så simpelt som en adgang til vores kontaktbog komme i vejen for det.

Men her er pointen – du har slet ikke ret til at skalte og valte med informationerne i din kontaktbog på den måde, for det er ikke dine informationer.

Det er andre personers personlige oplysninger, du smider om dig med, og i bedste tilfælde er vi ude i et gråzone-GDPR-problem her.

Men problemet får en helt anden drejning, hvis du har virksomhedskontakter i din telefon.

Mange af os har en firmabetalt mobil, og det er helt naturligt, at vi synkroniserer den med de kontakter, vi har liggende på vores arbejdscomputer.

Hvis vi ser helt bort fra eventuelle GDPR-issues, så opstår der et helt andet problem: Er du som virksomhed interesseret i, at det er medarbejderen, der bestemmer, hvad der skal deles fra arbejdstelefonen?

Deles med ukendte personer

Jeg kan godt forstå, at vi betragter en firmabetalt smartphone som vores egen – vi bliver jo beskattet af den – og at vi derfor mener, at vi må gøre med den, hvad vi vil.

Men det ændrer ikke ved, at hverken du eller jeg har lov til at give andres informationer videre, eller at virksomhederne næppe er specielt interesseret i, at du render og deler mere eller mindre konfidentielle informationer med ukendte personer eller bagmænd bag diverse sociale medier.

Men hvad gør man så som virksomhed eller som privatperson?

Well, virksomheden har ikke så mange værktøjer i værktøjskassen.

Den kan naturligvis godt have en politik, der fortæller, at medarbejderne ikke må dele informationer fra mobilen.

Men det er næsten umuligt at håndhæve, medmindre man har et stort device management system, og det er kun de helt store, der traditionelt set bruger det.

Så derfor er det bedste, virksomhederne kan gøre, at klæde medarbejderne på, så de ved, hvordan og hvorfor de skal forholde sig kritisk til apps, der for eksempel kræver adgang til kontaktbogen i mobilen.

Den eneste farbare vej er information

I Danmark har vi ikke kultur for, at virksomheder kan udvise ret meget kontrol, så det er ikke en farbar vej, den eneste praktiske vej for firmaet er information.

Som bruger eller privatperson skal man virkelig forholde sig kritisk.

Hvis en app beder om adgang til dine kontakter, så bør du bare sige nej, og hvis den ikke virker uden den adgang, så bør du bare ikke bruge den.

Men rigtig mange apps virker ganske fint uden.

Et godt eksempel er Clubhouse. I begyndelsen kunne du godt nok ikke invitere andre til dette nye sociale netværk uden at give adgang til dine kontakter, men du kunne godt bruge tjenesten helt på linje med alle andre.

Nu er det så i øvrigt ændret, så du kan invitere på mobilnummer alene.

Så det gælder om at være opmærksom på, om det er rimeligt at bede om adgang til dine kontakter?

Har du ret til at give adgang, og ikke mindst ville du selv bryde dig om, at andre smider om sig med dine personlige informationer? Vi har jo ofte både navn, telefonnummer og adresse stående på folk i mobilen.

Og jeg ved godt, at mange apps og tjenester siger, at de ikke deler dine data med andre.

Men for det første kan du ikke være sikker på, at det er rigtigt, for det andet kan de betingelser altid laves om, og for det tredje: Den slags medier hackes også, og dermed kan dine data stadig bliver lækket.

Så tænk dig om, og lad være med at smide om dig med andres personlige informationer.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen