Mandag holdt brancheforeningen DI Digital årsdag.
Det var et velbesøgt arrangement af den slags, som kan minde om et bønnemøde i en religiøs forsamling: Uanset hvad spørgsmålet er, så er svaret mere digitalisering.
Især de små og mellemstore danske virksomheder halter bagud og har behov for et løft, hvis de skal klare sig i konkurrencen.
De inviterede politikere var derimod lidt mere lunkne og dukkede sig adræt, når forslag om digitaliseringsfradrag og tilskud fløj gennem luften.
I hvert fald indtil finansminister Nicolai Wammen (S) dukkede op sidst på dagen og lovede, at regeringen allerede har øremærket en stor portion kommende EU-midler til digitalisering.
Visionen er, at en stærk kombination af flid, rigeligt med post-corona euro og villige it-virksomheder kan løfte de knap så digitale virksomheder ind i det 21. århundrede.
For mindre virksomheder er digitaliseringen rigtig dyr
Det er en sund tanke. For coronakrisen lærte os, at hvis du ikke er tilstrækkelig digital og agil, så ser fremtiden knapt så rosenrød ud.
For uanset, om du fræser metal i Vojens eller bringer mad ud i København, er vejen til superligaen en øget digitalisering af markedsføringen, produktionen, kundeservicen og måske endda selve forretningsmodellen.
Sagen er bare, at for mange små og mellemstore virksomheder er digitaliseringen en trojansk it-hest. Problemer med informationssikkerhed og overblikket over compliances-udfordringer kan invadere enhver mindre virksomheds kalender.
Eller for at blive i fodboldanalogien: Hvad nytter det, at du investerer i at spille i superligaen, hvis en fjerdedel af dit dyre hold konstant er skadet?
Compliance og AI impact-vurderinger skal laves af...?
For større virksomheder er compliance, AI impact-vurderinger og basal it-sikkerhed noget, som eksisterende afdelinger kan løfte.
Men for mindre virksomheder er det afgørende, at der er hjælp at hente, som ikke koster 2.500 kroner i timen eller kræver investeringer, der er overgår det årlige lønbudget.
Det har Datatilsynet indset og har de seneste år arbejdet på at skabe forståelige retningslinjer og skabeloner, som kan lette byrden ved den øgede tech-regulering.
Den slags hjælp burde være en national prioritet, på samme måde som virksomhedernes fysiske sikkerhed er.
Men i stedet har vi oplevelser som internetudbyderen Gigabit, der efter at være ramt af it-kriminalitet efterlyser en hjælp, som aldrig kommer.
Man kan derfor kun opfordre Finansministeren til at øremærke de øremærkede EU-midler til en konkret og anvendelig indsats for de små og mellemstore danske virksomheder. For der er behov for mere action og mindre afrapportering.
Ellers bliver oprykningen til superligaen blot adgangen til en stribe dyre nederlag.