Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
I Danmark har vi gennem mange år uddannet alt for få unge til at følge med virksomhedernes efterspørgsel på flere hænder og hoveder med de nødvendige digitale kompetencer. Det mærker vi konsekvenserne af nu.
For nylig viste rapporten Det Digitale Kompetencebarometer, at der er et anslået digitalt kompetencegab svarende til 120.000 medarbejdere, som ikke har de tilstrækkelige digitale kvalifikationer til at dække efterspørgslen i erhvervslivet og det offentlige.
Tilsvarende viser fremskrivninger fra IDA og Danske Gymnasier, at der frem mod 2030 vil mangle hele 22.000 med en it-uddannelse i Danmark. Læg dertil, at der var over 10.000 ubesatte digitale stillinger alene i 2020.
Virksomheder skal uddanne deres medarbejdere
Tallene taler for sig selv. Afstanden mellem udbud og efterspørgsel vokser for hver dag, der går.
Det skyldes ikke mindst den hastige og gennemgribende digitalisering af virksomheder, myndigheder, institutioner og samfundet som helhed, som coronakrisen kun har accelereret yderligere.
Hvis ikke der snart bliver gjort noget ved udfordringen, peger alt på, at kløften bliver permanent. Konsekvensen er, at dansk økonomi risikerer at gå glip af store dele af den vækst, virksomhederne forventer på både kort og lang sigt.
Der skal gøres noget nu. Virksomhederne skal på banen og må påtage sig et større ansvar for at imødekomme manglen på digitale kompetencer i den danske arbejdsstyrke. Det forudsætter imidlertid en nytænkning af deres egne uddannelses- og opkvalificeringsinitiativer.
It- og techbranchen viser vejen
Det har vi set gode eksempler på under nedlukningen.
Her lykkedes flere virksomheder med på én gang at omstille deres forretning og udvise samfundsansvar ved at hjælpe deres kunder og samfundet på nye måder. Det gjaldt også kompetenceområdet, hvor særligt techbranchen var hurtig til at tilbyde arbejdsløse digital og teknisk opkvalificering gennem kurser og efteruddannelse.
Herhjemme har Google Danmark f.eks. samarbejdet med Tårnby Kommune og tilbudt kurser til de lufthavnsansatte, som mistede deres job pga. pandemien.
Og i Salesforces danske afdeling har vi lanceret et frivilligt uddannelsesprogram, hvor vores medarbejdere får fri i arbejdstiden til at efteruddanne og opkvalificere folk uden job.
Disse personer bliver oplært i vores løsninger med henblik på at erhverve sig nye digitale kompetencer og potentielt blive ansat hos os eller i virksomheder, som bruger vores teknologi.
Der er dog potentiale til endnu mere, og techbranchen kan vise vejen frem for resten af dansk erhvervsliv.
Digitaliseringen kræver konstant uddannelse
I min optik er første skridt at gøre læring og kompetenceudvikling mere tilgængeligt.
Helt konkret betyder det, at vi skal tænke uddannelse som andet end at sidde i et traditionelt undervisningslokale eller sende medarbejderne på heldagskursusforløb.
På samme måde som den hybride arbejdsplads og ”work from anywhere” er drevet frem af cloud-teknologien bør virksomheder tilbyde her-og-nu-adgang til læringsforløb og uddannelse, så snart behovet opstår.
Her mener jeg, at de digitale uddannelsesmoduler, som bl.a. techvirksomhederne tilbyder, er et godt eksempel på en agil og tilgængelig måde at opkvalificere ikke alene medarbejdere, men også partnere, kunder og fremtidig arbejdskraft.
Samtidig bør vi tænke uddannelse som et fast element hele vejen gennem vores karriereforløb, uanset hvor vi er i vores arbejdsliv.
Livslang læring er et allerede kendt, men ekstremt relevant ledelsesbegreb, der kan sikre, at medarbejderne er på forkant med de teknologiske fremskridt, og at de har de færdigheder, der er fundamentet for at få succes i en fremtid, som først og fremmest er digital.
Dyrt ikke at handle i tide
Det er indlysende, at virksomheder hverken kan eller skal løfte uddannelsesopgaven alene i fremtiden.
Men jeg mener grundlæggende, at virksomhederne har pligt at tage handling, hvis manglen på digitale kompetencer ikke skal blive større. Vi skal ikke nemlig længere end til Storbritannien for at se konsekvenserne af ikke at følge med tiden.
Vores engelske kolleger har for nylig lavet en undersøgelse i samarbejde med analysefirmaet IDC.
Den viser, at hver sjette i den britiske arbejdsstyrke har få eller slet ingen digitale evner.
Undersøgelsen peger også på, at 9 ud af 10 i 2030 skal lære nye digitale kompetencer for at udføre deres arbejde. Det er en bekostelig affære at løfte kompetenceniveauet. Faktisk vil det ifølge analysen koste over 1 mia. pund hvert år.
Heldigvis er vi bedre stillet i Danmark.
Virksomhederne kender vigtigheden af kvalificerede medarbejdere, og vi har allerede en stærk tradition for efteruddannelse.
Derfor forudser jeg, vi går en fremtid i møde, hvor virksomhederne genopfinder sig selv som innovative uddannelsesudbydere og kommer til at spille en endnu større rolle i håndteringen af det digitale kompetencegab.
Det er en udvikling, jeg er spændt på at følge med i og bidrage til.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
