Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: NemLog-in lukker ned i nat / Erik Damgaard har ‘accelererende vækst’ i Uniconta / Nordisk Film trækker sig ud af spil-selskab / Microsoft Danmark har åbnet kontoret helt igen

NemLog-in lukker ned i nat. Erik Damgaard har ‘accelererende vækst’ i Uniconta. Nordisk Film trækker sig ud af spil-selskab. Microsoft Danmark har åbnet kontoret helt igen. Jyske Bank venter høj vækst i Netcompany. Stifter af digital-bureauet Twentyfour trækker sig.

Velkommen til tirsdagens morgen-briefing fra Computerworld, der på denne morgen er sammensat af Dan Jensen.

NemLog-in lukker ned i nat

NemLog-in lukker på grund af forskellige former teknisk arbejde i forbindelse med overgangen til den nye løsning, MitID, ned i nat.

Nedlukningen finder sted hele natten - nemlig fra klokken 22:00 i aften og frem til klokken 06:00 i morgen tidlig.

Her vil det altså ikke være muligt at logge ind på offentlige tjenester med NemLog-In, ligesom man ikke vil kunne underskrive aftaler, fuldmagter eller lignende.

Digitaliseringsstyrelsen er godt i gang med at forberede den kommende MitID, der skal rulles ud til de første danskere til oktober. MitID testes i øjeblikket i en række pilot-projekter.

Det kan du læse mere om her.

Erik Damgaard har ‘accelererende vækst’ i Uniconta

Den tidligere it-milliardær Erik Damgaard har ‘accelererende vækst’ i sit selskab Uniconta, der står bag en cloudbaseret løsning til økonomi-styring, meddeler han.

“Første halvdel af 2021 gav solid fremgang i antal forhandlere af Unicontas økonomi-løsninger og en vækst på 49 procent i antal slutbrugere,” hedder det i en meddelelse, som Uniconta udsendte mandag.

Her peger selskabet på, at Erik Damgaard forventer overskud for 2021 på omkring 10 millioner kroner.

Selskabet tabte 4,8 millioner kroner i 2020 og 11,7 millioner kroner i 2019.

Nordisk Film trækker sig ud af spil-selskab

Nordisk Film trækker sig ud af det lille svenske computerspil-selskab Raw Fury, som det danske selskab har ejet en del af siden 2018.

Køber er kapitalfonden Altor.

Raw Fury købte i 2018 det, som dengang blev kaldt for ‘en betydelig minoritetsandel’ af selskabet med dengang 16 medarbejdere for 36 millioner kroner.

“Altor kom med et meget attraktivt tilbud, som vi i tæt forståelse med Raw Furys grundlægger Jónas Antonsson og den øvrige ejerkreds takkede ja til. Samtidig giver salget et meget flot afkast, som vidner om den imponerende vækstrejse, Raw Fury har været på indtil videre," meddeler Allan Mathson Hansen, administrerende direktør i Nordisk Film.

Nordisk Film ejer fortsat andele i en række spilselskaber rundt omkring i Europa, blandt andet Supermassive Games (Storbritannien), MercuryStream (Spanien), Avalanche Studios Group (Sverige), Star Stable Entertainment (Sverige), Nitro Games (Finland), Reto Moto (Danmark), Multiverse (Storbritannien) og Flashbulb Games (Danmark).

Selskabet meddeler, at det indtil videre har investeret omkring halvanden milliard kroner i spil-selskaber.

Microsoft Danmark har åbnet kontoret helt igen

Microsoft Danmark har efter en lang corona-præget periode nu åbnet sit store hovedkvarter i Lyngby uden for København helt for samtlige medarbejdere igen.

Det skete i går mandag, hvor medarbejderne blev budt velkommen til en normal arbejdsdag helt uden restriktioner med de festlige toner fra en jazz-trio, der med kontra-bas, guitar og sax sendte sprøde toner rundt i huset.

Microsoft-medarbejderne ventes dog ikke at sidde på kontoret, da Microsoft forlængst har besluttet, at fremtiden for medarbejderne er hybrid, så en del af opgaverne - eksempelvis statusmøder og lignende - forventes at blive løst hjemmefra.

Jyske Bank venter høj vækst i Netcompany

Jyske Banks aktieanalytier Anders Haulund Vollesen forventer vækst i omsætningen på omkring 21,6 procent, når Netcompany imorgen præsenterer sit regnskab for andet kvartal.

Netcompanys omsætning voksede med 22,9 procent i første kvartal.

Analytikeren skriver ifølge Euroinvestor, at banken har indtryk af, at aktiviteteten har ‘været god’ i ikke mindst Storbritannien og i Holland.

Mens omsætningen vokser, forventer Jyske Bank, at indtjeningen er under pres - blandt andet på grund af høje lønomkostninger.

Stifter af digital-bureauet Twentyfour trækker sig

Stifter af det lille københavnske digitale bureau Twentyfour, Bo Møller, trækker sig som direktør.

Han overlader nu i stedet formelt ledelsen af selskabet til Rasmus Bjørn Aagaard, der nu indtræder som administrerende direktør.

“At godt har en ende - og jeg tror, at et årti med én virksomhed er rigeligt for mig. Vi har jo kun et liv,” skriver Bo Møller på LinkedIn.

Twentyfour - der tidligere hed HTML24 - har omkring 15 medarbejdere og landede i fjor en bruttofortjeneste på otte millioner kroner og et overskud på 1,8 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere