Artikel top billede

Danske Bank siger ok for dankortet i Apple Pay: “Apple Pay ligner en kæmpe vinder på det danske betalingsmarked”

Fra nytår kan Danske Banks kunder bruge deres dankort i Apple Pay, og Apples betalingstjeneste ligner nu en suveræn vinder på det danske betalingsmarked, mener en analytiker.

Apple Pay har virkelig vind i sejlene og ligner efterhånden en suveræn vinder på det danske betalingsmarked.

Nu kan kunderne i Danske Bank fra nytår også bruge deres dankort i Apple Pay, og det vil yderligere cementere positionen som den foretrukne tjeneste i de fysiske butikker, lyder analysen.

“Lige nu ser det ud til, at Apple Pay ligner en kæmpe vinder på det danske betalingsmarked, da de har en markedsandel op mod de 70 procent på mobiltelefoner. Det fortæller noget om, hvor stor Apple Pays potentiale kan blive på betalinger,” siger Lars Andreas Hansen, partner i Bank Brokers, der rådgiver butikker om betalingsmetoder, til Børsen.

Han mener, at Apple Pay sagtens kan nå et niveau, hvor halvdelen af betalingerne i de fysiske butikker foregår den vej.

Desuden mener han, at udviklingen også vil presse tjenester som MobilePay, når det gælder onlinebetalinger.

For modtagerne af betalingerne er det billigere, hvis kunderne benytter dankortet frem for andre betalingskort.

Ifølge Børsen er der foreløbig ingen indikationer på, at andre banker vil gøre som Danske bank og give kunderne mulighed for at bruge dankortet i Apple Pay. Men den øverste chef for Apple Pay, Jennifer Bailey, udtrykker håb for, at flere banker vil følge efter Danske Bank.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere