Ingen innovation uden stærke processer: Kreativitet kræver faste rammer

Klumme: Det er som oftest ret let at få ideerne på bordet. Udfordringen er at at få ryddet ud i dem ud i dem på en organiseret måde og at fejle fremad, til man til sidst står med de allerbedste use cases.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

For nylig var jeg vært for en paneldebat med temaet "Rethinking innovation" på konferencen Oslo Business Forum.

Der havde jeg det privilegium at tale med Arild Spandow, administrerende direktør for Amesto Group, der er blevet kåret til Norges mest innovative virksomhed.

Ved hans side sad Alex Osterwalder, den schweiziske virksomhedsteoretiker bag det velkendte koncept "Business Model Canvas".

Samtalen var inspirerende, sjov og udfordrende, og den slog en tyk streg under, at innovation på flere områder er det springende punkt for virksomhedernes fremtid og positionering.

Som Arild Spandow formulerer det: ”Der er ikke mangel på innovation eller innovative mennesker. Det er strukturerne, der er problemet.”

Først må man sikre, sig at de strukturer og processer, der muliggør innovation, er på plads i virksomheden. Det kræver processer, struktur og en analytisk tilgang.

Det er som oftest ret let at få ideerne på bordet. Udfordringen er at at få ryddet ud i dem ud i dem på en organiseret måde og at fejle fremad, til man til sidst står med de allerbedste use cases.

Hvis innovationsprocesserne endnu ikke sidder på organisationens rygrad, kan en workshop været et godt startskud, som jeg tidligere har skrevet om.

Her kan man få styr på og prioritere de use cases, der måtte være. Holde dem op mod den overordnede forretningsplan og vurdere, hvad indsigt fra data kan bidrage med.

Modeludvikling og opkvalificering

Arbejdet begynder imidlertid først for alvor efter den indledende workshop, i udskillelsesarbejdet med først at identificere og dernæst måske hurtigt skrotte en række use cases efter kvalificering.

Når dette er på plads, skal der udarbejdes modeller for bearbejdelsen af data, og disse skal organiseres korrekt.

Som oftest vil det være påkrævet med en del opkvalificering og træning af de implicerede, når hidtil uvante arbejdsprocesser skal indlæres.

Når data er struktureret og modellerne bliver etableret, så bør forretningsværdien kommunikeres ud til alle interessenter, så man kan gøre organisationen moden til innovation i fuld skala.

Sidst men ikke mindst skal der skabes et struktureret rammeværk for at operationalisere de nye modeller og de tilhørende arbejdsgange.

Dette rammeværk skal være stærkt nok til at sikre, at man fremadrettet har innovation som arbejdsproces, ikke som et separat projekt.

Helt optimalt skal man gradvist accelere brugen af modeller og lægge flere til, skabe automatisering og sætte innovationerne løbende i brug.

Ikke kun teknologi

Uanset at min egen virksomheds tilgang til innovation som oftest tager udgangspunkt i udnyttelse af den tavse viden, som ligger i organisationens data, så handler innovation ikke blot om tekniske løsninger.

En innovativ tilgang kan bidrage til alle forretningsområder - ikke kun produkt- og serviceudvikling.

Når man formår at løfte organisationen op til en innovativ kultur, kan resultaterne bidrage til ledelse, organisation, salg og markedsføring.

Innovation starter nok med en ide – men den lykkes først efter hårdt og målrettet arbejde.

Og hvis den ikke skal være en enlig svale, så er den næste ide allerede under afprøvning, når den første er sat i produktion.

Først når nytænkning næsten er business as usual, kan man tale om at have en innovativ organisation.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Annonce

Annonceindlæg fra Lector

AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S