Nørgaard: Jeg fatter ikke, hvorfor de store tech-bikse absolut VIL have datacentre i Danmark

Klumme: Aldrig har en business case da været så død fra start til slut set fra Danmarks side. Vi behøver dem altså ikke på dansk jord. Overhovedet. Jeg tænker ikke, at vores internethastigheder lider stor skade, hvis monstrøsiteterne flyttede til Polen eller Norge. Jeg fatter det ikke.

Artikel top billede

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Jeg fatter det ikke. Jeg fatter det vitterligt ikke: Alle de store USA-tech-bikse, der har brug for datacentre i Europa, VIL have dem i Danmark. Seneste, absurde, skud på stammen er Microsofts planer om at lave tre grimme bygninger ved Lille Skensved, der vil bruge dobbelt så meget energi som hele Køge.

Til gengæld giver det ingen jobs og fylder som et antal fodboldbaner midt i naturen.

Facebook vil udbygge deres uhyrligt grimme og monstrøse ting i Odense til tredobbelt størrelse.

Apple fik Viborgs borgmester til at sige meget underlige ting om byens fremtid, da de lovede at lave den værste øjenbæ midt i Jylland nogensinde. Und so weiter.

De vil også gerne have "grøn strøm", hvilket betyder, at en stor del af vores grønne strøm går til dem.

Og vi behøver dem altså ikke på dansk jord. Overhovedet. Jeg tænker ikke, at vores internethastigheder mv. lider stor skade, hvis monstrøsiteterne flyttede til Polen eller Norge?

Det giver også MEGET mere mening at placere dem i for eksempel Frankfurt eller Reims, for så vidt angår central placering i Europa.

Hvorfor?

Så hvorfor? Hvorfor?

Aldrig har en business case da været så død fra start til slut set fra Danmarks side.

Den sjoveste konspirationsteori, men også den eneste, som jeg er stødt på, er denne:

/AnlægSølvpapirhat

NSA vil gerne have direkte adgang til de kabler, der bliver brugt af Facebook, Apple, Microsoft, med flere, indenfor EU - og helst i et EU-land, som man har en særlig aftale med, så man kan få destilleret rå data til metadata lokalt, og derefter sendt meta over dammen. Og glem GDPR.

/AflægSølvpapirhat

Uanset hvad, så synes jeg vi har nok af disse centre nu. De gider ikke engang sætte solpaneler på tagene.

Microsoft fortalte, at det jo da skyldtes det simple faktum, at de kun havde planlagt at have solpaneler på taget af én af de tre bygninger. Nå ja.

Måske kunne man bede dem om det?

Måske kunne man også bede vore forsyningsbikse og myndigheder om at sørge for, at al spildvarmen kunne udnyttes? Eller er det bare for vildt at bede om?

Og vore myndigheder, der har svært ved at godkende et udhus på tre kvadratmeter i familien BoBedres have, godkendte da bare dette uden de store falbelader? Ja da.

Ah, lyden af betonkanoner

Thi få ting fylder åbenbart et borgmesterhjerte med større glæde end synet af - og lyden fra - gravkøer og betonkanoner.

Så SKER der da noget i den virkelige verden. Internettet bliver synligt, hørligt og mærkbart. "Se, sønnike - den godkendte farfar engang, så du kan spille CounterStrike".

En af mine venner foreslog - efter nogle shots af noget ungdomslakridsvodkahalløj - at man lavede enten vertical farming, gerne nedgravet, eller bare drivhuse, ved siden af datacentrene, så man i det mindste kunne udnytte spildvarmen.

Jeg ville personligt foretrække, at grobrianbygningerne blev placeret på Amager, så vi kunne overdække den halvdel af øen, der ikke er natur og få resten varmet op til Phuket-standarden.

Vi har i forvejen tradition for at have grimme ting på Amager. Hvorfor ikke også datacentre?

Amager er i øvrigt Danmarks tættest befolkede ø OG den ø med den højeste arealandel af natur (50 procent). Hvis vi kunne have dansk natur på den ene halvdel af Amager og et rimeligt klima på den anden ville det være fantastisk. Jeg bor i øvrigt tilfældigvis selv på Amager.

Her kommer en velment advarsel

Jeg vil slutte med en velment advarsel til datacentrene: Vær opmærksom på, om der kunne tænkes at blive anlagt nye jernbanestrækninger i området om nogle år.

De maskiner, der nogle gange anvendes til at ryste skærver og andet på plads, vejer op til 300 tons og giver rystelser gennem jorden... og eftersom ingen datacentre står på fjedre, kan læsehovederne nemt crashe. Også på backup-diskene.

Jeg ved, at Forsvaret har nogle passende fjedre under REGAN-bunkerne og andre vigtige bunkers, der ikke mere anvendes. Bare et pro-tip.

Denne advarsel gælder IKKE for Odense, hvor jeg tror, at anlæggelsen af sporvognsstrækningen, aka LETbane (tøhø), har virket tilstrækkeligt afskrækkende for de næste mange år. Ligeså Aarhus.

Gad vide, om Big Tech også får vores grønne strøm til favørpris for ligesom at gøre business casen endnu vildere?

Gad i øvrigt også vide, hvad man vil bruge de store betonbygninger til engang, når datacentrene ikke er relevante mere? Gocart-racing? Vandret bungee-jumping? Atomkraftværker? Forslag og idéer modtages gerne på mogensxy@gmail.com!

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Annonce

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Nordjylland

BEC Financial Technologies

Business Continuity Manager - Technical

Uspecificeret arbejdssted

KMD A/S

Senior Software Architect

Københavnsområdet

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job