Her i norden er det som bekendt med magt som med penge: Des mere man har, jo mindre har man lyst til at tale om det.
Ja, selv helt i toppen af samfundspyramiden vil de, der rutinemæssigt får ministre og chefer i embedsværket til at lægge sig ned og rulle rundt hævde, at de jo blot udøver indflydelse.
Men magt og magtspil er en reel størrelse på samfundsniveau, i den enkelte virksomhed eller organisation og endda helt ned på projektniveau. Jo før man gør sig det klart som projektleder, des større succes vil man have.
Det er blandt pointerne i den helt nye bog Projektledelse, magt og mennesker – Machiavelli for projektledere af John Ryding Olsson, der har skrevet flere bøger om projektledelse og var med til at opbygge Implement Consulting Group.
Som florentinsk embedsmand i det kaotiske og krigshærgede 1500-tal gjorde Niccolò Machiavelli sig mange og meget konkrete tanker om magt.
Eksempelvis har sætninger som ”Det er for magthaveren bedre at være frygtet end elsket, da kærlighed er omskiftelig, mens frygt er konstant,” været med til at give ham et ry som en lidt skidt knægt.
Men det er værd at huske på, at Machiavellis overordnede og grundlæggende sympatiske mål var at få samspillet mellem fyrste, hær og folk til at fungere med mindst mulig konflikt og blodudgydelse.
Så her er anden del af sætning værd at have med, nemlig at: ”Den bedste form for magtudøvelse sker, når lederen når sine mål uden åbenlys brug af magt.”
Faktisk præcis som i en virksomhed, hvor det ikke er et sundhedstegn, hvis direktøren styrer ved hjælp af trusler, tjenstlige ordrer og offentlig kølhaling af medarbejdere, der ikke hopper højt og hurtigt nok.
Fyrsten er flittigt læst
Machiavellis bog – Fyrsten – er gennem de seneste 500 år blevet læst flittigt af både magthavere og af de, der gerne vil være det. John Ryding Olsson lægger dens ideer til grund for, hvordan man udnytter eksisterende magtstrukturer, bygger sin egen magtbase, minimerer friktion i et projekt og når lettere i mål.
Det kræver blandt andet, at man kortlægger interesser i den pågældende organisation og omkring det enkelte projekt.
Desuden bør man gøre sig klar til også selv at deltage aktivt i magtspillet. For ellers ender man bare med – som forfatteren betegner det – at padle i sirup. Eller at friste en træls skæbne som bydreng for andre, der mestrer spillet bedre.
Desuden fremhæver Olsson, at projektledelse i høj grad handler om at gøre sig klart, at det er umuligt at opnå alle mål lige godt eller være lige gode venner med alle på én gang. Men omvendt at det også afgørende for projektets succes at opnå det, han kalder fælles magt, der bygger på et fælles ståsted og skaber en kollektiv styrke.
Som eksempel på det bruger han en beklageligt aktuel fortælling om, hvordan soldater kæmper bedst, når de har et klart, fælles mål og føler, at landets ledelse bakker dem op. Hvorimod slaget faktisk allerede er tabt, hvis formålet med lidelserne fortaber sig i tågen og alle ved, at cheferne er fulde af løgn.
Skal man dryppe lidt malurt i bægeret, så virker det undertiden som om, at forfatteren har kæmpet endog meget hårdt for at finde tilpas mange Machiavelli-citater at hænge sin hat på. Ligeledes forekommer afsnittet om bæredygtig projektledelse lidt fortænkt.
Men det skal ikke skygge for, at bogen også rummer mange gode og konkrete eksempler på, hvor projektledelse fungerer – og på det modsatte.
Den overordnede idé om at koble Machiavellis tanker om ledelse, magt og interesser på betragtninger om, hvordan man bedst får projekter til at glide, er heller ikke dum.
Ligeledes forekommer sammenligningerne mellem begreber som ”fyrste”, ”hær” og ”folk” tolket som hhv. projektleder, projektgruppe og adfærd rimelig. Og overordnet set er Projektledelse, magt og mennesker – Machiavelli for projektledere interessant, tankevækkende og læsværdig.
For eksempel er det værd at huske, at det i projektet ofte kan svare sig at holde hovedet koldt og behandle folk pænt. Særligt når deadline nærmer sig, tingene strammer til og deltagerne i denne fase er vant til, at alle går og hakker på hinanden.
For som den gamle kyniker fra Firenze bemærkede:
”Hvis mennesker nyder godt af en, som de forventede ondt fra, knytter de sig stærkere til deres velgører, og folket blev ham straks mere velvilligt stemt.”
Titel: Projektledelse, magt og mennesker – Machiavelli for projektledere / Forfatter: John Ryding Olsson
