Artikel top billede

I den kommende budget-iPad vil man med al sandsynlighed finde en USB-C port og en Apple A14 processor. Ligesom i iPad Air årgang 2020 ovenover.

Apples kommende iPad ser ud til at være skræddersyet til EU’s krav

Den næste generation af Apples mest prisvenlige iPad vil efterleve EU’s krav til USB-standard

Dagene synes at være talte for Apple-tablets der fortsat benytter sig af Apples sejlivede Lightning-port til at lade op eller overføre data.

Ifølge Apple-mediet 9to5mac bliver den næste revision af Apple iPad, den 10. generation og afløseren til den eneste tilbageværende iPad med Lightning-stik i handlen, født med USB-stik.

Dermed vil den ­nye generation møde EU’s krav om at fungere med den vidt udbredte USB-C port. For iPad brugerne vil det også betyde at den nye iPad vil fungere i samspil med den voksende skare af USB-C baseret tilbehør.

Den kommende iPad vil fortsat indtage en plads i bunden af Apple iPad-sortiment, som får Pro-modeller i toppen, Air og mini-modeller i midten og nu en ny iPad i bunden.

Ifølge mediet vil det afspejle sig i skærmen, som ganske vist vil vokse lidt i forhold til de 10,2 tommer der bydes i dag, muligvis til 10,5 tommer, men her vil være mere matte, da der hverken er DCI-P3 farvesupport eller mini-LED bagbelysning.

Inde i motorrummet bliver det en A14 Bionic chip, der driver enheden frem – den samme der i dag driver den afgående iPad Air årgang 2020 frem og som skulle være omkring 30 procent hurtigere end den A13 der findes den nuværende budget-iPad. Samtidig giver den nye chip mulighed for 5G-mobilforbindelse.

Mens Apple løfter bundniveauet for sin iPad-familie, er der også en helt ny familie af kæmpe-tablets under opsejling ifølge flere kilder tæt på selskabets underleverandører. Dem kan du læse om her: