Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny Chrome er hurtigere og simplere

Google fejrer sin browsers to års fødselsdag med en ny version af Chrome, der er trimmet en ekstra tand og har fået endnu mere fart på.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det har taget Microsoft femten år at nå version 8 og vil tage Firefox omkring seks år, før de når version 4, som skulle være klar til november. Chrome har derimod kun været på banen to år, men er allerede klar i sin sjette inkarnation.

Nu borger versionsnumre jo ikke nødvendigvis for kvalitet, men der er ingen tvivl om, at Googles browser i dens ganske korte levetid er nået langt og i dag står som en af de absolut mest velfungerende browsere på markedet.

Chrome 6 strammer yderligere op, hvor browseren har sine styrker, nemlig i dens simpelhed og hastighed.

Brugerinterfacet har fået en ansigtsløftning, så der faktisk ikke er andet tilbage end tabs, navigationsknapper, adresselinje og en enkelt værktøjsknap.

JavaScript-motoren er også blevet tunet, så ydelsen nu skulle være tre gange hurtigere end den første udgave fra 2008, mens der samtidig er blevet lappet en del sikkerhedshuller og forbedret på synkroniseringsmulighederne.

Bruger du allerede Chrome, kan du opdatere ved at gå ind i indstillinger, klikke på ”Om Google Chrome” og vælge at opdatere. Har du endnu ikke prøvet browseren men er klar til at give den et forsøg, kan Chrome 6 hentes her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere