Gem dine filer på netværket

Der er mange fordele i at have sine filer liggende centralt på netværket. Hidtil har det dog både været en halvdyr og lettere kompliceret løsning. NAS’er og lignende netværksprodukter er imidlertid blevet meget billigere og lettere at have med at gøre på det seneste.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Du kender det sikkert udmærket. Du vil se en film på din fladskærm, som du har liggende på computeren. Før det kan lade sig gøre, skal du imidlertid have tændt computeren, fundet filen og lagt den over på et andet medie.

Det er en omstændelig proces, som bliver en del lettere, hvis du er i besiddelse af en NAS. Den tillader, at du kan have dine filer liggende på en harddisk, der er koblet på nettet, så du kan tilgå dem fra alle de apparater, du har, som kan gå på nettet.

Det kunne eksempelvis være en fladskærm med web-adgang eller en medieboks, der kan streame filerne til dit tv, så du ikke skal gøre andet end at lokalisere dem på harddisken.

NAS - eller network-attached storage som navnet dækker over - findes i et hav afskygninger, dog med den sikre fællesnævner, at der i alle henseender, som navnet antyder, er tale om lagerløsninger, der kan forbindes til et netværk.

Om de kommer med indbygget harddisk, eller du selv skal montere dem, og hvilke muligheder de ellers tilbyder, er meget forskelligt fra model til model. Der findes stadig dyre modeller med masser af opkoblinger og avancerede muligheder, men for den almindelige bruger der bare gerne vil have en harddisk, som det er nem at tilgå fra sine apparater, er der efterhånden også rigtig gode muligheder.

Nem betjening og overkommelige priser

En af disse kunne være Seagates GoFlex Home, som består af en 1TB eller 2TB harddisk placeret i en diskret dock, som slutter sig til hjemmets trådløse router.

Herved får du det gængse udbud af NAS-muligheder, som eksempelvis automatisk backup på op til tre computere og streaming af mediefiler til dlna-kompatible apparater.

Harddisken kan udskiftes, og der er mulighed for at tilslutte eksternt drev eller en printer via usb 2.0. Med Seagate Share får du desuden mulighed for at dele indhold over nettet ved at sende et link.

Det hele skulle være ret nemt og ligetil, og GoFlex Home kræver ingen særlig installation men er mere eller mindre klar til brug lige fra boksen. Prisen er ligeledes ganske overkommelig - se priser på Seagates GoFlex Home.

Verbatim Gigabit NAS External Hard Drive er en lignende løsning, der har en indbygget harddisk på 500GB og stort set ikke kræver andet, end at du sætter netværksstikket i og tænder for den. Den kan du læse en anmeldelse af her. Prisen er omkring 1.100 kroner.

Masser af mediefunktioner

Visse netværksharddiske er særligt rettet mod mediebrug og kaldes derfor også for en medieservere. Det gælder eksempelvis RaidSonics ICY BOX IB-NAS6210. Den giver dig ikke blot adgang til filerne inden for hjemmets fire vægge. Også når du er farten, kan du koble dig på den.

Boksen kan nemlig sluttes til internettet og fungerer som din egen private server, som du kan få adgang til, lige meget hvor i verden du befinder dig – så længe der selvfølgelig er en internetadgang tilgængelig. Når du ligger på stranden på Gran Canaria, kan du således koble din mobiltelefon på medieserveren og høre din musik eller se dine film og billeder direkte fra boksen.

Når du har fyldt dit kamera med gode feriefotos, er det også muligt at aflæsse dem til medieserveren via nettet, så du igen har plads til at skyde løs. Den kan fyldes med op til 2TB harddisk i 3,5"-format, og prisen er omkring 1.500 kroner.

Hvis det er specifikt til mediebrug, din NAS skal anvendes, kan det også tilrådes at kigge efter en model med dlna-understøttelse. Det gør det lettere at håndtere dine mediefiler fra dine apparater – hvis de altså også understøtter standarden.

LGs N1T1 er en NAS, der benytter dlna-teknologi og samtidig kan tage backup-kopier af vigtige filer på flere computere i netværket. Harddiskene må du selv købe ved siden af, men du får til gengæld indbygget dvd-drev, som du kan bruge til at afspille dine mediefiler eller til at brænde indhold fra harddisken. Den må du slippe 1.599 kroner for.

Læses lige nu

    Mibau Stema Danmark A/S

    ERP Analyst at Mibau Stema Group

    Uspecificeret arbejdssted

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Midtjylland

    Ringkjøbing Landbobank – Nordjyske Bank

    Forretningsudvikler til procesoptimering

    Midtjylland

    Quadsat ApS

    Robotics Engineer

    Fyn

    Annonceindlæg fra SuperOffice

    Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

    Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo