Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Klodens mest civiliserede spl

Sid Meier og Civilization er tilbage i den femte version.

Af Jan Skøt, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Civilization V er netop frigivet til salg. Spillet er opfølgeren til IV’eren – og selvfølgelig I’eren, der gav Sid Meier sit ry for at være verdens bedste designer af komplekse strategispil.

Hvis du har prøvet at spille Civilization IV, vil du måske undre dig over, hvad der kan laves mere kompliceret i V’eren – det var trods alt så indviklet, at kun en fanatiker forstod mere end en tredjedel.

Civilization er, som du måske ved, et turbaseret strategispil, hvor du skal bygge byer og nationer ved at styre hver bys udvikling og din nations udvikling af både sociale, politiske, religiøse og teknologiske strategier.

Styringen af hver by er i sig selv et minispil i spillet, og kompleksiteten, hvis du har tredive byer, er overvældende.

Der var dog plads til forbedringer af IV’eren. For eksempel så den ikke særligt godt ud. Brugerfladen var rodet – et alvorligt problem når spillet er meget kompliceret – og så var den grim.

For eksempel ser det temmelig åndssvagt ud at have en by, hvor der er en kriger, der er tre gange højere end højhusene.

Det er ikke alle problemer, der er løst i 5’eren, men det er en alvorlig og god ansigtsløftning, både grafik og brugerflade har fået.

Se på billedet her, hvor tiltalende, næsten smukt, landskabet er blevet. Det er blevet så smukt, at det i nogle tilfælde vil være tilfredsstillende at spille spillet bare for at nyde de fine landskabsbilleder.

Billedet viser også en af fornyelserne i spillet, nemlig at militære enheder ikke længere kan samles i enorme stakke. Nu kan der kun stå en enhed på hvert felt i spillet.

Det giver helt nye udfordringer for angreb og forsvar, fordi dine enheder skal stilles op rundt om byen for at forsvare den. Og angreb bliver langt sværere, når du ikke bare kan sende en ordentlig klump mod en by.

Det giver store fordele for byer, der ligger utilgængeligt. Samtidig kan for eksempel raketbatterier nu angribe på afstand, og så videre.

Civilization V kan købes nu til omkring 300 kroner. Se mere på www.civilization5.com.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere